Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Når krisen kradser

Når krisen kradser, vil lederne på danske virksomheder først og fremmest have blikket rettet mod bundlinjen og koncentrere sig om at vise økonomisk ansvarlighed og tilpasningsevne.


Som leder skal du ikke bare have evnen til at navigere gennem rørte vande inden for dit ansvarsområde. Du skal også kunne håndtere medarbejdere, som reagerer på krisen ved at vise tegn på usikkerhed og utryghed.

Ligeså forskellige dine medarbejdere er, ligeså forskelligt vil de reagere. For nogle vil alene snakken om krise og en eventuel ordrenedgang få dem til at føle sig utrygge. For andre skal der en fyring til, før de reagerer og måske ligefrem får stresslignende symptomer som vrede, gråd, ændret søvnmønster og appetitløshed.

Ved større fyringsrunder kan du desuden komme ud for at der opstår konflikter i medarbejdergruppen, som kræver handling fra din side.

Uanset om det er den enkelte medarbejder eller en medarbejdergruppe, der er påvirket af krisen, er det afgørende, at du nøje overvejer, hvordan, hvad, hvornår og med hvem du kommunikerer. God kommunikation er en væsentlig faktor for, at du og dine medarbejdere kommer godt gennem krisen.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne