Trinene i en konfliks udvikling, kan illusterers således:
Kilde: Center for Konfliktløsning.
Om de enkelte trin på konflikttrappen:
Uoverensstemmelse
Her prøver parterne at løse en opstået uenighed om, hvordan de skal forholde sig og handle. Når det lykkes at komme til enighed, er problemet løst, og der er ingen konflikt. Men det kan ske, at en af parterne træder ved siden af den saglige problemløsning, den anden part reagerer, og situationen udvikler sig.
Grænsen mellem ”uoverensstemmelse” og ”personificering” Denne grænse er afgørende. Når den er passeret, kan den gensidige modvilje, dårlige stemning og forvirring hurtigt brede sig. Det er lige netop denne grænse, hvor den fatale (og normale) sammenblanding af sag og person sker - man går efter ”manden” i stedet for ”bolden”. I stedet for at blive vred eller bange, retter man næsten automatisk sine negative følelser for modparten. Det sker på et nanosekund, og det sker for alle.
Det er især ved denne grænse, at træning i at nedtrappe konflikter nytter.
Personificering
Hvis man lader sig rive med, vil konflikten udvikle sig, og nu er problemet ikke længere problemet men den anden person. Negative følelser som irritation, frygt og forvirring begynder at afskære den indbyrdes kontakt. Man bebrejder og angriber – sagt eller usagt.
Problemet vokser Når man nu er i gang med den negative opmærksomhed på den anden, kommer man i tanke om, at det jo ikke er første gang. Pludselig husker man andre episoder og ser brister og fejl hos den anden, og de problemer han/hun skaber. Gammel uret og nag dukker frem.
Grænsen mellem ”problemet vokser” og ”samtale opgives”Her er også en vigtig skillelinje. Det at opgive at tale sammen har konsekvenser, som kan være svære at overskue. Når samtalen er opgivet, og kontakten er brudt, kan alt ske, for det er netop kontakten og dialogen mellem parterne, der kan rette op på fjendtligheden.
Så at opretholde kontakten, hvor besværligt og ubehageligt det end kan være, er en af de vigtigste konfliktløsende handlinger, man kan foretage.
Samtalen opgives
De negative følelser indsnævrer tankebanerne, og man kan blive fanget i et tunnelsyn. Man kommunikerer upræcist, og begge parter forvrænger. Man undgår at tale sammen – taler i stedet dårligt om hinanden. Man søger forbundsfæller og danner partier og har brug for at tale med nogen om konflikten og søger bekræftelse på, at man bliver behandlet urimeligt.
Fjendebilleder Man begynder at tænke så dårligt om den anden og bliver så unuanceret, at man ikke skimter noget som helst positivt hos den anden. Det kan også ske, at man i den anden part ser træk, som man helst undgår at se hos sig selv. Nu er den oprindelige uoverensstemmelse næsten usynlig. Metakonflikten, som handler om at vinde over sin modpart, har nu taget over. Når de gensidige fjendebilleder dominerer, er konflikten blevet som en magnet, der tiltrækker meget energi, og vejen er banet for åben fjendtlighed.
Åben fjendtlighed Man ser nu ikke længere hinanden som mennesker af samme slags som en selv – fornuftige mennesker, som dybest set ønsker fred og rimelighed, og som lider ved konflikten. Det er her, at man kan få den tanke, at målet helliger midlet. Nu kan de fjendtlige handlinger tage fart.
Polarisering
Når konflikten dette trin, kan parterne ikke være på samme sted. Det er fyringernes, opsigelsernes, flugtens, skilsmissens og ghettodannelsernes tid. Man flygter eller jages væk.
Fem spørgsmål til refleksion :
- Hvor på trappen ser du konflikten?
- Hvor på trappen ser den anden part konflikten?
- Hvad har bragt konflikten derop?
- Hvad har du selv gjort for at få den derop?
- Hvad har den anden part gjort for at få den derop?
- Hvad vil du gøre for at nedtrappe konflikten?
Kilde: Konflikt og Kontakt, af Else Hammerich & Kirsten Frydensberg m.fl., Forlaget Hovedland 2006.