Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Når sygemeldingen skyldes psykiske helbredsproblemer

Psykiske helbredsproblemer som stress, depression og angst er i stigende grad årsag til sygefravær. Det er en udbredt myte, at ansatte med psykiske helbredsproblemer skal have tid og ro til at komme sig. Men ny viden viser, at det i mange tilfælde giver de bedste resultater, når arbejdspladsen tidligt etablerer kontakt til den sygemeldte, og at både den sygemeldte og arbejdspladsen er indstillet på et konstruktivt samarbejde.


Her får du otte gode råd til, hvordan du som leder bedst griber situationen an.
  1. Tidlig kontakt. Tag hurtig kontakt til den sygemeldte. Jo længere tid der går uden kontakt, des større er risikoen for at både den sygemeldte og arbejdspladsen mister troen på at vedkommende kan vende tilbage.

  2. Vurder situationen. Undersøg hvad arbejdspladsen og den sygemeldte kan og vil. Beslut på den baggrund, hvad du vil sætte i værk i den konkrete situation.

  3. Første samtale. Godt begyndt er halvt fuldendt. Den første samtale er erfaringsmæssig vigtig for både leder og sygemeldte. Det afgørende er at få etableret et tillidsfuldt forløb. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom og viser interesse.

  4. Du er ikke terapeut eller læge. Hold fokus på det arbejdsmæssige. Sygdom og behandling skal du overlade til terapeuter og læger.

  5. Møder. Hvis sygdommen tillader det, er det en god ide tidligt at invitere medarbejderen til et første møde på arbejdspladsen. Det vigtigste er ikke stedet, men at mødet bliver til noget. Et senere møde med kollegaerne på arbejdspladsen kan medvirke til at overvinde følelser som frygt og skam, og få genetableret positive relationer.

  6. Stil krav til lægen. Brug mulighedserklæringen, hvis der er behov for lægefaglig vurdering, når eventuelle skånehensyn og ændrede arbejdsopgaver besluttes. 

  7. Viden. Temamøder om det konkrete helbredsproblem afmystificerer og er med til at nedbryde tabu. Det giver dig bedre handlemuligheder, og gør det nemmere for kollegaerne at forstå og medvirke positivt i processen.

  8. Hent hjælp i jobcentret. Jobcentret har en række tilbud, når medarbejdere skal tilbage i arbejde helt eller delvist. Kontakt det lokale jobcenter for at høre nærmere om hvilke støttemuligheder der findes, og overvej om det kan være en hjælp i det konkrete tilfælde.

 






Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne