Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Delresultat 1: Udbredelse af sundhedsfremmende ordninger

Undersøgelsen viser, at sundhedsfremmende ordninger i høj grad har vundet indpas på de danske virksomheder. Det er sygeforsikringer, gratis frugt, rygestop-kurser og sund mad i kantinen, som er blandt de mest udbredte sundhedsfremmende ordninger


Således er der 64 pct. af virksomhederne, der tilbyder sygeforsikringer til deres medarbejdere, der betyder, at de kan blive behandlet hurtigt. Sammenlignet med 2003 var tallet blot 36 pct., så der kan konstateres en betydelig stigning.

Gratis frugt er ligeledes meget udbredt, idet 61 pct. af virksomhederne har en sådan ordning. Også rygestopkurser er udbredte, hvor 56 pct. af virksomhederne tilbyder sådanne til deres medarbejdere. Der er tale om en kraftig vækst i brugen af rygestopkurser, idet det tilsvarende tal var 20 pct. i 2003 – altså en stigning på 36 procentpoint. Forklaringen kan bl.a. findes i den nye rygelovs regler, hvor det er tilladt at ryge. Alt andet lige vil efterspørgslen efter rygestopkurser øges, når det bliver mere restriktivt, hvor der må ryges.

Udviklingen er den samme for frugtordninger, hvor kun 42 pct. af virksomhederne tilbød det i 2005 mod 61 pct. i 2008. Det bemærkes, at hver tredje virksomhed tilbyder stressrådgivning, hvilket nok er et resultat af opmærksomheden om problemets omfang. Og det er et område, som er i vækst.

Det ses under, hvilke initiativer der måske er på vej. Her er det især stressrådgivning, der overvejes i knap 10 pct. af virksomhederne. Også forebyggende helbredsundersøgelser påtænkes i 8 pct. af virksomhederne. Resultaterne afspejler samfundets aktuelle fokus på de skadelige konsekvenser af stress og gevinsterne ved forebyggelse.

Figur 3.1. Hvilke sundhedsfremmende ordninger tilbydes i dag eller overvejes?



Resultaterne stammer fra den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse der er baseret på besvarelser fra 986 ledere. 


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne