Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Delresultat 4: Fysisk form, helbred og fysiske aktiviteter

Ledere er rollemodeller for deres medarbejdere. Det gælder naturligvis også på sundhedsområdet. Derfor er det relevant at se på ledernes fysiske form, helbred og deres fysiske aktiviteter i fritiden. Hermed kan afdækkes ledernes egen sundhed i forhold til at kunne være sunde rollemodeller for andre.


Fysiske form og generelle helbredstilstand
På spørgsmålet om lederens fysiske form svarer hele 84 pct., at den enten er ”god” eller ”nogenlunde”. Lederne er således meget sunde i deres egne vurderinger, når der måles på deres fysiske form.

Hvordan opfatter du din fysiske form?



Konklusionen bekræftes ved det generelle spørgsmål om, hvordan lederen vurderer sit helbred alt i alt. Her angiver 53 pct., at det enten er ”fremragende” eller ”vældig godt”. Kun 3 pct. svarer ”mindre godt”. Med disse resultater må ledernes sundhed siges at være i top.

Hvordan vurderer du dit helbred alt i alt?



Fysiske aktiviteter i fritiden
Der er også spurgt mere konkret ind til, om ledere har fysiske aktiviteter i deres fritid. Heraf fremgår det, at hver fjerde dyrker motionsidræt eller har tungt havearbejde mindst 4 timer hver uge. Hver tredje dyrker lettere motion mindst fire timer pr. uge.

Hvilke fysiske aktiviteter har du i fritiden?



Resultaterne stammer fra den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse der er baseret på besvarelser fra 986 ledere. 

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne