Du har glædet dig til at komme tilbage, men de 300 mails i indbakken og dine kollegaer og medarbejdere, der render rundt i højt tempo, er alligevel lidt af en mundfuld.
Her kan du finde 5 gode råd til, hvordan du undgår stress efter ferien:
- Få en opdatering
Efter et par ugers sommerferie vil der som regel være sket nogle ting, som du som leder har behov for at blive sat ind i. For at skabe et overblik er det derfor en god idé at afsætte tid til at få en opdatering.
- Afsæt tid til at tjekke mails
For langt de fleste ledere vil mailbakken bugne, når de kommer retur fra ferie. Sørg for at afsætte tid til at tjekke mails i løbet af den første uge, og acceptér, at du ikke når at læse dem alle sammen den første dag, du er på arbejde.
- Lav en liste over de opgaver, der dukker op – og prioriter dem
Inden du får set dig om, kan der være havnet en masse forskellige opgaver på dit bord. Sørg for at lave en liste over de opgaver, der dukker op, så du kan sortere og prioritere i dem.
- Start stille og roligt op – tag de overskuelige opgaver først
Efter en ferie er det vigtigt, at du starter langsomt op, så giv dig selv lov til at tage de overskuelige opgaver først. Det er en god måde at komme op i gear på.
- Fortæl og lyt til sommerferiehistorier
Sørg for at få talt med dine kollegaer og medarbejdere om jeres ferieoplevelser. Det er med til at skabe et godt fælleskab og trivsel på arbejdspladsen, og bidrager på den måde til at mindske stress.