Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Bestil DVD om sygefravær


08.06.2011

På en ny dvd fra Lederne og CABI fortæller syv ledere om indsatsen for lavere sygefravær i deres virksomheder.


Uddannelse af ledere i håndtering af sygefravær, tidlig og tæt kontakt med sygemeldte medarbejdere og en social mentor med fokus på medarbejdernes trivsel. På den nye dvd "Få styr på sygefraværet" udarbejdet af Lederne og CABI (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) fortæller ledere fra de medvirkende virksomheder om deres konkrete tiltag for at højne trivslen og mindske fraværet.

En målrettet indsats virker, er humlen i de i alt otte videoindslag på dvd’en. Eksempelvis lykkedes det emballagevirksomheden Beck Pack Systems i et samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne at reducere fraværet fra 14 til 2,7 procent og samtidig øge effektiviteten med 25 procent. Det gjorde de udelukkende ved at arbejde systematisk med medarbejdernes trivsel, blandt andet gennem bedre kommunikation og mere medarbejderinvolvering, fortæller Henrik Persson, produktionschef i virksomheden i et af indslagene.

Dvd'en er et godt redskab til at komme i gang med fraværsindsatsen, vurderer Malene Salskov Amby, arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne.

- Mange ledere har fokus på fravær og er ivrige efter at arbejde med det. Men det kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte. Med dvd'en kan ledere efter behov plukke fra best practise fra forskellige typer af virksomheder på forskellige stadier af deres indsats mod fravær, siger Malene Salskov Amby, arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne.  
 
Dvd'en er gratis og kan bestilles her.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne