Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Gode råd til når fraværet er løbet løbsk


20.01.2011

Ideelt set er det vigtigt at ledere griber ind så hurtigt som muligt, hvis sygefraværet i afdelingen stiger. Men hvad gør man, når det er løbet løbsk? 


Her giver arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby et par gode råd til, hvordan man håndterer situationen, når sygefraværet allerede har nået et uforholdsmæssigt højt niveau.

- Jo tidligere lederen tager fat om problemerne, des nemmere er det at håndtere udfordringerne. I dette tilfælde er situationen eskaleret, og lederen bør hurtigst muligt iværksætte en indsats for at få fraværet bragt ned på et acceptabelt niveau, siger Malene Salskov Amby.

Da situationen nu er opstået, hvor lederen ikke i tide har taget hånd om sygefraværet, foreslår hun at indkalde de medarbejdere, der har haft flere sygedage til en samtale, for at få et indblik i årsagerne til fraværet. Måske skyldes det arbejdspres, problemer i afdelingen, dårligt indeklima eller noget helt andet.

- Samtalerne vil give lederen et billede af, hvad årsagerne til det høje fravær i afdelingen er. Lederen har behov for denne viden for at kunne iværksætte den indsats, der er mest hensigtsmæssig i forhold til afdelingen, og som giver de bedste resultater, siger Malene Salskov Amby.

Der er dog visse ting en leder skal være opmærksom på, når han går i gang med at afdække årsagerne til det høje fravær. Det er fx vigtigt, at han klart melder ud, hvad formålet med samtalerne er, så det ikke skaber utryghed i afdelingen, når indkaldelserne kommer.

- Åbenhed omkring processen er vigtig for at skabe opbakning fra medarbejderne og mindske utryghed. Derfor anbefaler jeg, at lederen, før han indkalder til samtalerne, på et afdelingsmøde kommunikerer ud til afdelingen, at samtalerne vil blive afholdt, og baggrunden for at de skal afholdes, siger Malene Salskov Amby.

Derudover er det vigtigt, at afdelingslederen ikke står helt alene i sin indsats, men at der er fælles fodslag i virksomheden om, hvordan man nedbringer sygefraværet.

- En fælles politik på området giver lederne de bedste rammer for at nedbringe fraværet, afslutter Malene Salskov Amby.

Skab et godt arbejdsmiljø
Deltag i kurset "Leder i arbejdsmiljøorganisationen".

Tilmeld kursus

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne