Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Læg en årsplan for arbejdsmiljøarbejdet


27.12.2010

Tænk arbejdsmiljøarbejdet ind i årsplanen lige som virksomhedens øvrige opgaver, opfordrer Ledernes arbejdsmiljøkonsulent.


Ændringerne i arbejdsmiljøloven fra oktober 2010 betyder, at alle virksomheder skal udarbejde en gang om året skal drøfte arbejdsmiljøet, og udarbejde en årsplan for arbejdsmiljøarbejdet. Helt grundlæggende er det vigtigt at planlægge arbejdsmiljødrøftelsen, så den hænger sammen med årsbudgettet, påpeger arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne Signe Tønnesen Bergmann.  

- Man skal jo ikke lægge planer for arbejdsmiljøarbejdet, når budgettet er lagt. Det skal tænkes ind i budgettet fra start. Så når man laver handlingsplaner for uddannelse eller aktiviteter, der skal løfte arbejdsmiljøet, ved man, at der også er afsat penge til det. Det skal indgå naturligt i det årshjul, som alle virksomheder store som små jo laver i forvejen, siger Signe Tønnesen Bergmann til magasinet Arbejdsmiljø.

Desuden bør man i den enkelte virksomhed få alt det praktiske omkring den årlige drøftelse på plads, inden man diskuterer de konkrete indsatser, pointerer hun. Der er ingen formelle regler for, hvordan den årlige drøftelse afholdes, men virksomhederne skal kunne dokumentere drøftelsen over for Arbejdstilsynet.   

- Få strukturen på plads først. Hvor ofte vil vi mødes, hvem skal med, hvordan sikrer vi dokumentation - og hvornår går vi i gang? siger hun.

På selve møderne er opgaven så at finde frem til, hvad man konkret vil med arbejdsmiljøarbejdet kommende år – og ikke mindst at følge op på det forgangne års indsats på arbejdsmiljøområdet, tilføjer arbejdsmiljøkonsulenten. 

- Endelig skal man jo også sørge for, at man evaluerer indsatsen. Så man på den årlige drøftelse altid har et punkt med, der hedder "Nåede vi i mål med det, vi besluttede sidste år?" lyder rådet fra Signe Tønnesen Bergmann.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne