Kom og hør, hvordan andre virksomheder har gjort en indsats for at fremme sundheden og forbedre arbejdsmiljøet og få mere at vide om, hvordan du søger støtte hos Forebyggelsesfonden til at føre dine egne idéer til øget sundhed og trivsel på din arbejdsplads ud i livet.
Bag konferencen står Forebyggelsesfonden, hvor Lederne er repræsentet i bestyrelsen. Konferencen afholdes den 12. september på Bella Sky Hotel i København.
Du kan tilmelde dig på
fondens hjemmeside fra uge 25. Her vil i den nærmeste fremtid blive offentliggjort et detaljeret program.
På mødet får du blandt andet at vide:
- Hvem der kan søge
- Hvad du kan søge om
- Hvordan du søger
- Hvad der er en god ansøgning
Søg støtte til dine egne projekter
Hvis du ønsker at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet eller arbejde med sundhedsfremme i din virksomhed, kan du søge støtte hos Forebyggelsesfonden.
Anden ansøgningsrunde i 2011 løber fra den 20. juni til den 19. august klokken 12.
Læs mere om fonden og konferencen på Forebyggelsesfondens hjemmeside: www.forebyggelsesfonden.dk