Ligesom ludomaner jagter spænding og forløsning ved pokerbordet, findes der ledere, som konstant søger det næste beslutningsfix. Det erfarer Annemette Digmann, forsker, forfatter og innovationschef i Region Midtjylland, fra egne undersøgelser af chefer, som hun har videoovervåget, fra samarbejde med eksperter inden for hjerneforskning og fra international forskning.
- Ledere springer fra det ene, til det andet, til det tredje. Og der er mange akutte opgaver at tage sig af. Men når de så sætter tid af til det mere strategiske arbejde, kan jeg se på mine videoer, at de får en uro i kroppen efter højst 60 sekunder. Så rejser de sig op og går ud på gangen for at se, om der da ikke er nogen, der har brug for, at de træffer en beslutning, siger hun til Berlingske Tidende.
Trangen til at træffe de hurtige beslutninger ødelægger deres evne til at fokusere på den længere bane, påpeger Annemette Digmann. En alvorlig sag, for EU-forskning viser, at en god leder, som vil sikre blandt andet god kvalitet og lav personaleomsætning er nødt til at bruge omkring 30 procent af tiden på strategisk arbejde, tilføjer innovationschefen.
Hvis en leder skal ud af beslutningsmisbruget, svarer det ifølge Annemette Digmann til, at en ryger skal kvitte smøgerne. Det gælder om at blive bevidst om problemer og gøre noget andet, end det du plejer, når trangen opstår.
Afhængig af handlekraft
Det kan være handlekraften og trangen til at løbe en risiko, man kan blive afhængig af, forklarer Jakob Dreyer, fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet. Spændingen ved at have beslutningskraft kan nemlig øge signalstoffet dopamin i hjernen – på samme måde som kokain eller amfetamin kan.
- Man ved ikke, om man bliver høj af dopamin i sig selv, men hvis man bliver høj af noget, vil mængden af dopamin også øges. Og det, der tidligere har givet en høj dopaminmængde, vil man være tilbøjelig til at gøre igen, forklarer Jakob Dreyer.
Asger Aamund, erhvervsmand og bestyrelsesformand i biotekselskabet Bavarian Nordic, kender godt følelsen af tilfredsstillelse ved at træffe beslutninger. Han tror dog ikke på, at ledere bliver afhængige af at træffe små beslutninger og dermed tilsidesætter de strategiske opgaver.
- Det er ikke småbeslutninger, der udløser dette her. Det er de meriterende beslutninger, dem, der har været svære, som har omfattet stridende parter og som giver en følelse af, at problemerne nu er overstået, når man har truffet dem, siger han.