Om sundhedsledelse Lederen som rollemodel Temaer Værktøjer Tal og tendenser Lederne sites
Print Bookmark and Share

Chefen bør hjælpe online-stressede medarbejdere


02.02.2011

Unge stresser over udfordringerne i at skabe balance mellem arbejde og privatliv, viser tal fra Djøf. 


Den teknologiske muligheder for hele tiden at være tilgængelig givert især de unge kvaler med at balancere job og fritid. Det viser tal fra Djøf. En ud af tre nyuddannede djøf'er under 35 år føler sig i høj eller nogen grad som stresset i hverdagen, og flere end halvdelen af dem oplever udfordringerne i at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen som en af de tre primære kilder til stress.

Det er vigtigt, at chefen tydeliggør arbejdskulturen og forventningerne til, hvornår medarbejderne er til rådighed, så især de unge får et bedre grundlag for at få forventningsafstemt deres work-life-balance, mener chefkonsulent i Djøf Lisbeth Kjersgård .

- I de konkurrenceprægede miljøer bliver man belønnet for at være meget til stede og meget 'på'. Mange unge føler derfor, de bør være til rådighed døgnet rundt, siger hun til Urban.

Det er først og fremmest muligheden for hele tiden at være online, som er med til at gøre det vanskeligere at skabe en balance mellem job og fritid, vurderer arbejdspsykolog Anton Eg.

- Det er vigtigt, at man kan trække grænsen og sige: Nu arbejder jeg ikke mere i dag. For det er de mennesker, der ikke kan sige fra, der bliver ramt af stress. Alle har brug for at slappe af og rekreere for at kunne fungere optimalt, når man er på arbejde. Man bliver faktisk mindre effektiv, hvis man arbejder hele tiden, siger han.

Men som ambitiøs nyuddannet er det vigtigt at gøre opmærksom på sig selv og sit værd. Der vil ofte være mange krav til dem fra arbejdspladsen, som de må lære at prioritere, og her kan hjemmearbejde være en fordel, mener Lars Andersen, arbejdsmiljøchef hos Lederne.

- Det indebærer en stor fleksibilitet at tage arbejdet med hjem, og det kan være ganske udmærket. Når man starter op på et nyt arbejde, skal man frem i skoene. Det er ganske naturligt, siger Lars Andersen.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne