En løbetur i arbejdstiden, take away madordninger og aktiviteter for børnene, hvis de er med på arbejde, er bare nogle af de tiltag som ATP har gennemført i kampen om at forbedre sundheden blandt medarbejderne. Og de mange tiltag er nu begyndt at give god mening i forhold til økonomien, skriver borsen.dk.
Blandt andet er korttidssygefraværet hos ATP nu nede på 1,80 procent, hvilket svarer til cirka 4,5 dag per medarbejder om året, og fra 2007 til 2008 er sygdomsprocenten faldet hele 23 procent
Pernille Sefort, HR-udviklingschef i ATP og medstifter af sundhedskonceptet i firmaet, mener, at det i høj grad kan betale sig at investere i medarbejderne.
- Vi tror på, at man er mere produktiv, hvis man har det godt fysisk og har en krop i balance. Det kan i høj grad mærkes mentalt, for vi kan se på de ansatte, at de har mere overskud, og at de performer hurtigere, siger hun til borsen.dk