Trivsel er en ledelsesopgave

Lederne har i 2008 valgt at sætte fokus på sundhedsledelse, og det er der flere grunde til. Vi står over for en række ledelses- og samfundsmæssige udfordringer med stigende sygefravær og mangel på arbejdskraft. Samtidig er danskernes middellevetid kun steget med to år over en 30-årig periode frem mod år 2000.

Det har blandt ledere længe været alment anerkendt, at arbejdsmiljø og trivsel er en ledelsesopgave, som betyder meget for ikke alene helbred men også virksomhedsøkonomien. Det har ligeledes været kendt, at kostvaner, tobak, alkohol, motion mv. har stor betydning for den enkeltes sundhedstilstand.

Sundhedsledelse handler netop om at skabe rammer, der gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet. Udgangspunktet er, at medarbejdere er et vigtigt aktiv, og sygefravær, stress og dårlig trivsel er dyrt for både medarbejder og virksomhed.

Så hvis man ud over at sikre medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø også kan hjælpe sine medarbejdere med tilbud om at holde op med at ryge, spise sundt, få mere motion og måske få tjekket helbredet en gang om året, så opfattes det både ansvarligt og samtidig som en god forretning.

Det er også tydeligt at regering og Folketing har fokus på området. Dette udmønter sig i stigende forventninger om, at ledere tager deres del af ansvaret for folkesundheden og stiller arbejdspladsen til rådighed for den forebyggende indsats.

Men trods fordele for både virksomheder og samfund er det ikke uproblematisk at kaste sig ud i sundhedsfremmede tiltag på arbejdspladsen. Hvad er det lige, virksomheden skal satse på? Og kan den i det hele taget være sikker på, at indsatsen har den forventede effekt på sundhed og bundlinje? Hertil kommer de etiske dilemmaer og potentielle konflikter, der kan opstå mellem hensynet til den enkeltes sundhed og forskellige opfattelser af, hvad lederen skal blande sig i.

Vi skal også være opmærksomme på, at sundhedsfremmende ordninger og sundhedsledelse ikke udmønter sig i et ensidigt fokus på det enkelte individ og gør den enkelte til hovedårsag til egen forringede sundhed. Arbejdsmiljøet og de sociale processer på arbejdspladsen skal naturligvis løbende medtænkes.

Regler kan være på sin plads når det handler om at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men sundhedsfremmende tilbud bør som hovedregel være frivillige. Det gælder over for virksomhederne samt i de tilbud, der gives den enkelte medarbejder.

Et forebyggende arbejdsmiljøarbejde og en sundhedsfremmende indsats er ikke hinandens modsætninger, men kan og skal gå hånd i hånd. Hvis opgaven gribes rigtigt an, optræder der en frugtbar vekselvirkning mellem sundhedsfremmende og traditionelt arbejdsmiljøarbejde.