Som tusindvis af andre medarbejdere tager jeg løbeskoene på, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg vil nemlig gerne være én af kollegerne på holdet, når vi skal stille op til sensommerens løb for virksomheder – for mit vedkommende DHL-stafetten i København.
Jeg vil da indrømme, at det ind imellem er let at finde en undskyldning for ikke at komme op fra sofaen og få skoene på, men det sociale engagement og fællesskabet på arbejdspladsen vejer tungt, og vi føler os sunde – sammen. Igennem de senere år er der kommet øget fokus på en god balance mellem arbejds- og privatliv, og med denne øgede fokus er der også ekstra fokus på sundheden, blandt andet på min arbejdsplads.
Og rigtig mange medarbejderne nyder godt af, at deres virksomhed har valgt at lade medarbejdersundhed være en del af personalepolitikken. Det viser en undersøgelse fra Lederne, hvoraf det fremgår, at næsten 70 procent af virksomhederne har ordninger, regler eller tilbud, som har til formål at forbedre medarbejdernes sundhed. Mest udbredt er ordningerne på offentlige arbejdspladser, men de private virksomheder følger lige efter. Sundhedsfremmende tiltag kan dreje sig om alt fra kost, frugtordninger, motion, rygning, alkohol, stress til indkøbsmulighed med økologisk mad.
Og der er ingen tvivl om, at sund mad og motion også har en positiv indflydelse på medarbejderne og gør, at man er mere tilfreds med sin arbejdsplads. En gevinst for virksomhederne er blandt andet nedbringelse af sygefraværet og forebyggelse af stress og udbrændthed.
Ingen kan være uenige i, at øget fokus på sundhed og trivsel er en fornuftig beslutning, men derefter kan enigheden være begrænset. Spørgsmålet er nemlig, om virksomhederne og dermed nærmeste leder kan blande sig i medarbejdernes livsstil. Det er en balance at finde ud af, hvor man som virksomhed – og som leder - skal sætte ind, så tilbud til medarbejderne ikke opfattes som tvang, men derimod som et attraktivt tilbud. Det skal være tilladt for medarbejdere at sige fra.
Det er derfor glædeligt at konstatere, at sundhedsfremme på virksomhederne efterhånden er blevet et konkurrenceparameter på arbejdsmarkedet. Det er ikke nok, at virksomhederne ”kun” kan tilbyde gode løn- og ansættelsesvilkår og mulighed for personlig udvikling. Nu bliver man en attraktiv virksomhed, hvis man også kan tilbyde sundhedsfremmende ordninger. Det er glædeligt, fordi vi med en sundere livsstil kan bevare vores tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere årrække. Men det er også glædeligt, fordi sundhedsfremmende ordninger er med til at flytte grænser for, hvornår man som leder kan tillade sig at tale sundhed med den enkelte medarbejder. Når sundhed er et emne, man er vant til at tale om på arbejdspladsen, bliver det også mere legalt for ledere at sætte fokus på overvægt og andre livsstilssygdomme uden at det bliver betragtet som personlig indblanding. Medarbejderen opfatter det som interesse – på lige fod med f.eks. personlig og faglig udvikling. Ja, medarbejderne forventer det nærmest fra sin leder!
Som leder har jeg selv den holdning, at det handler om at være i dialog med sine medarbejdere og sætte fokus på, hvordan de bedst trives og motiveres til det daglige arbejde, ligesom det er vigtigt at der også er energi og glæde, når arbejdsdagen er slut. Og med fokus på medarbejdernes behov, bør virksomheden efterfølgende sammensætte de ordninger, som giver den største effekt for begge parter. Ordningerne kan være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed og i forhold til personalegrupper. Virksomhederne bør derfor inddrage medarbejdere for at opnå størst muligt engagement og accept. Begge parter har interesse i og ansvar for sundheden.
Fællesskabet omkring sundhed giver styrke og vilje til at nå målet. Og for mit og mine kollegers vedkommende er næste mål de fem kilometer på DHL-stafetten i en rimelig tid.
Af rådgivningschef Vibeke Skytte
Lederne
Kilde: Undersøgelse fra Lederne ”Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken".
Bragt i Søndagsavisen den 26. august 2007.