Det har længe været alment anerkendt, at arbejdsmiljøet betyder meget for både helbred og virksomhedsøkonomi. Det har ligeledes været kendt, at kostvaner, tobak, alkohol, motion mv. har stor betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Nyt er det derimod, at virksomhederne ledelsesmæssigt ser muligheder i de sundhedsfremmende tiltag.
Det er mange lederes erfaring, at forskellige sundhedstilbud øger medarbejdertilfredsheden og styrker virksomhedernes image. Hermed kan sundhedsfremmende ordninger også bidrage til at fremme rekruttering og motivation, nedsætte sygefraværet samt øge produktivitet og afsætning.
Ved at arbejde målrettet med aktiviteter, der fremmer sunde medarbejdere, kan arbejdspladsen opnå:
- Sundere medarbejdere
- Større arbejdsglæde og øget fleksibilitet
- Godt image blandt medarbejdere, kunder, leverandører og i samfundet
- At blive en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere
- Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere
- Mulighed for reduktion af sygefraværet
- Bedre samarbejde og omgangstone
- Mulighed for at øge sundheden for særligt udsatte grupper
Sunde medarbejdere som et aktiv
Udgangspunktet for mange virksomheder er, at medarbejdere er det vigtigste aktiv, og sygefravær, stress og andre faktorer er dyrt for virksomheden. Så hvis virksomheden kan hjælpe sine medarbejdere med tilbud om at holde op med at ryge, spise sundt, få mere motion og måske få tjekket helbredet en gang om året, så opfattes det både ansvarligt og samtidig som en god forretning for firmaet.
Politisk fokus
Det er ikke kun i virksomhederne, der lægges vægt på sundhed. Både regering og Folketing har i stigende grad fokus på de samfundsmæssige gevinster.
Dette udmønter sig i stigende forventninger om, at ledere tager deres del af ansvaret for folkesundheden og stiller arbejdspladsen til rådighed for den forebyggende indsats. Forventningerne er blandt andet udmøntet gennem regeringens program ”Sund hele livet” samt en række incitamentsordninger. Samtidig er der løbende en politisk drøftelse af lovgivningsmæssige initiativer på området.
Sygefravær er dyrt
Interessen for sundhedsledelse skal altså blandt andet ses på baggrund af de omkostninger, der for både den enkelte, virksomhederne og samfundet. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet svarer det samlede sygefravær i Danmark til ca. 140.000 fuldtidsstillinger. De direkte udgifter er beregnet til 39 mia. kr., hvoraf virksomhederne står for ca. 27 mia., og kommunerne står for ca. 10 mia. i forbindelse med udgifter til sygedagpenge.
Udover de direkte økonomiske udgifter der er forbundet med sygefraværet, er det også et problem, at vi bliver færre og færre til at udføre det arbejde, der er. I en tid, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, gælder det ikke blot om at få flere ind på arbejdsmarkedet. Vi skal også sikre, at de, der er på der, bliver.
Samtidig med et stigende sygefravær er middellevetiden kun steget 2 år over en 30-årig periode frem til 1999.
Win-win situation
Det er derved i alles interesse at få skabt så gode rammer og vilkår som muligt i bestræbelserne på, at virksomheder og ledere tager et ansvar for at forbedre folkesundheden. Den enkelte vil kunne opleve at få et længere liv med bedre livskvalitet, lederne vil opleve bedre trivsel og dermed medarbejdere med mindre fravær, virksomheden vil derved kunne opnå en bedre bundlinje, og som samfund er vi bedre stillet.