
Mandag morgen møder den senest ansatte salgsassistent, Lene, op på dit kontor. Hun fortæller grådkvalt, at en anden afdelingsleder, Jesper, under julefrokosten havde kysset hende på munden, mens de dansede.
Jesper havde desuden spurgt Lene, om hun ville med op på hans kontor, hvilket hun afslog. I morges lå der en mail fra ham i hendes indbakke, hvor han skrev ”Tak for dansen”.
Lene siger, at hun føler sig utryg og er bange for, at Jesper vil begynde at genere hende igen. Du forsikrer Lene om, at du personligt vil sørge for, det ikke sker.
Hvad gør du?