Magasinet anbefaler
PET – bag facaden
Tekst: Peter Krogh Andersen
ad@allercp.dkFoto: Ulrik Jantzen, Das Büro
Som leder for Politiets Efterretningstjeneste sidder Jakob Scharf i midten af et krævende og kontrollerende spind krydret med ansvaret for livsfarlige missioner. I en organisation som PET er det derfor ekstra vigtigt at sætte det rigtige hold – et hold, der opererer på helt andre vilkår, end man normalt er vant til.
”Jeg må være ærlig og sige, at det ikke er en stilling eller en arbejdsplads for sarte sjæle. Der er nogle ting, som vi arbejder med, som kan være meget voldsomme, og som også kræver, at du evner at sove roligt om natten,” siger Jakob Scharf.
Nybarberet med hvid skjorte og lyseblåt slips, sorte bukser og lædersko ligner han en gennemsnitlig dansk erhvervsleder. Placeringen af hans kontor under 100 meter fra Buddinge Station i den grå del af Søborg giver heller ikke jobbet nogen ekstra glans, mens den vandholdige automat-kaffe giver en ram smag af en lidt skrabet, offentlig virksomhed.
Men lederen af Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste PET er naturligvis ikke en gennemsnitlig mand. Han er talerøret for over 700 hemmelighedsfulde medarbejdere, og han står med det endegyldige ansvar for, at PET vælger at overvåge de rigtige personer og slår til, inden bomberne sprænger på landets perroner eller i nærheden af betydningsfulde personer.
”Det at prioritere i den her virksomhed rummer nogle helt andre udfordringer end i mange andre virksomheder. Prioriterer vi galt, så kan det gå rigtig, rigtig galt,” siger han.
45-årige Jakob Scharf virker bevidst om ikke at tage æren for sit arbejde, når han fortæller. Hvor det ville være naturligt at sige ”jeg”, bruger han i stedet ”du”, ”man” eller ”vi”, og under hele interviewet er det vigtigt for ham at understrege og vende tilbage til PET som et fællesskab. Han kalder det et ”skrækscenarie” at være omgivet af ledere, der ligner ham selv.
”Ledelse er efter min opfattelse en holdsport, hvor det handler om at sammensætte det hold, der samlet set er det stærkest mulige. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at PET’s øverste ledelse, ud over mig, udgøres af tre mænd og tre kvinder. Ikke fordi vi har en egentlig kønskvotering, men fordi jeg oplever det som noget helt naturligt og meget værdifuldt i ledelsesmæssig sammenhæng, at vi har en forholdsvis lige kønsfordeling,” siger han.
Alligevel står Jakob Scharf som øverste chef alene med ansvaret, når det skal gå stærkt.
”Det kan være, fordi der er en truende situation, hvor vi får behov for øjeblikkeligt at gå op og lytte med på noget kommunikation (telefonaflytning, red.), men hvor vi altså ikke kan vente, til vi har været nede i retten og få dommerens tilladelse. Der er det mig eller min stedfortræder, der skal godkende, at vi gør det uden at have fået kendelsen først, og det vil man ikke nødvendigvis se andre steder – at operative beslutninger træffes på allerhøjeste niveau,” siger han.
Døddrukne medarbejdere, nej tak Nogle gange kræver de operative beslutninger ekstra informationer, men når de først er truffet, tvivler PET-chefen aldrig på dem. Derimod ligger den daglige kamp i ikke at blive begravet i små og meget konkrete beslutninger, som røver tid fra de større ledelsesopgaver.
Det åbenlyse succeskriterium er naturligvis at identificere og afværge ”trusler mod den nationale sikkerhed”, som han selv udtrykker det, men også løbende at forandre PET, så organisationen forhåbentlig er foran landets kriminelle elementer og ikke omvendt.
Og så handler det som for mange andre topledere om at tiltrække og fastholde den bedste arbejdskraft. Noget, der i PET ikke bliver lettere af, at organisationen som
offentlig virksomhed aldrig kan kæmpe med om de højeste lønninger, ligesom et job i PET ikke bare er noget, medarbejderne tager til og fra i Søborg. De senere år er det eksempelvis blevet nødvendigt med nogle klare politikker, når det gælder medarbejdernes brug af Facebook og andre sociale medier, men også gedigne udskejelser i fritiden kan være problematiske.
”Nu er det ikke sådan, at vi forventer, at medarbejderne er afholdsfolk og fuldstændig asketiske. Men vi arbejder på en måde i PET, hvor du pludselig kan blive trukket ind i operationer, og derfor er der selvfølgelig også en forventning om, at folk er ansvarlige og ansvarsbevidste, også uden for arbejdstiden. Så det er nogle særlige krav, der stilles til medarbejderne,” siger Jakob Scharf.
Når nye medarbejdere skal ind i efterretningsfolden, kigger Jakob Scharf først og fremmest på deres faglighed, integritet og evnerne til at forstå, at organisationen skal arbejde som en helhed og ikke fungere i små enheder. Særligt den nedarvede mentalitet i PET med ”dine og mine” følsomme informationer er Jakob Scharf i gang med at reformere, og målet er, at medarbejderne på tværs af afdelinger skal have kendskab til hinandens arbejde og dermed få følelsen af en mere sammenhængende organisation. En følelse af ”vores”, om man vil.
Efterretningstjenesten har nogle helt klare og skrappe interne regler, som medarbejderne skal følge. Kan de ikke det, ender deres sag hos Jakob Scharf, som tager stilling til, om den pågældende medarbejder kan beholde sin sikkerhedsgodkendelse.
Hvor interne regler for overvågning af medarbejderne i andre virksomheder er endt som klager hos fagforeningerne, er det et arbejdsvilkår hos PET.
”Meget af den viden, vi får, kommer igennem arbejdsmetoder, som er vigtige for os at hemmeligholde, og igennem kilder, som er vigtige for os at beskytte. Kan vi ikke det, kan vi ikke få de oplysninger, som vi har brug for. Og kan vi ikke beskytte vores samarbejdspartneres kilder og oplysninger, deler de ikke deres informationer med os, og så er det rigtig, rigtig svært for os at være en professionel og effektiv efterretningstjeneste,” siger Jakob Scharf.
Særligt ansvar over for agenter og familier Kravene i PET løber dog ikke kun oppefra og ned. Ifølge Jakob Scharf er dygtige medarbejdere nemlig også krævende medarbejdere, og selv skriver de i en samlet intern profil af deres arbejde i PET, at de ”sætter frihed under ansvar højt” og vil have plads til at tænke kreativt.
”Man vil gerne have ledelse, men man vil også gerne have lejlighed til at diskutere med ledelsen og sige ledelsen imod. Man vil have ordentlig ledelse, men ikke en hvilken som helst ledelse,” siger Jakob Scharf og tilføjer, at PET stadig er i gang med at reformere ledelsen, så der bliver dygtig ledelse på alle niveauer.
”Det har vi arbejdet rigtig, rigtig målrettet med, og jeg synes, vi er nået langt i forhold til at få en sammenhængende ledelse, der fungerer på alle niveauer i PET. Men det har været en af de helt store ledelsesmæssige udfordringer,” siger Jakob Scharf.
”Det er viljen, der driver mig. Viljen til at gøre en forskel, viljen til at forandre og viljen til sammen med andre at nå resultater og realisere fælles mål. Ledelse er grundlæggende et spørgsmål om at gå forrest. Men det giver ingen mening at gå forrest, hvis der ikke er andre, der følger dig, og du kan kun få andre til at følge dig, hvis de er nogenlunde sikre på, at du ikke leder dem på vildspor. Et af de væsentligste krav til en leder gælder beslutningskraften. At man tør træffe beslutninger og at gøre det rettidigt, og man står ved og ikke tvivler på sine beslutninger, når de i øvrigt er velforberedte og velovervejede.”
Dertil kommer også en forventning i medarbejderstaben om, at ledelsen tager ansvar for alle de familier, som er berørte af agenter i farlige situationer.
”De er selvfølgelig et særligt ansvar, og det er noget af det, der er afgørende for, at vi kan få folk til at påtage sig de her opgaver. Det er, at der hos dem er en sikkerhed for, at vi også kan tage hånd om deres nære familie og pårørende, hvis der bliver brug for det,” siger Jakob Scharf.
Psykologer i PET holder øje med en særlig kategori af medarbejdere. Nogle agenter kan eksempelvis ikke tale om deres personlige problemer med andre uden for organisationen.
”Fortroligheden om arbejdet i PET har også betydning for, hvad medarbejderne kan fortælle på hjemmefronten. Det er nogle gange konsekvensen ved at arbejde et sted som PET. Men jeg vil så sige, jeg også har forståelse for, at tingene skal kunne fungere på hjemmefronten, så man nogle gange er nødsaget til at forklare, hvorfor man er væk på mærkelige tider af døgnet, og hvorfor det nogle gange foregår med kort varsel,” siger han.
Alle øjne på PET Foruden kravene til den interne ledelse er der også en forventning blandt medarbejderne i PET til, at ledelsen viser sit format i kommunikationen med omverdenen. I det hele taget tilføjer landets medier med flere daglige henvendelser en ekstra dimension til Jakob Scharfs arbejde. På grund af de mange fortrolige oplysninger er organisationens kommunikation med omverdenen lidt som at bokse med den ene arm på ryggen,” siger PET-chefen og kalder det selv ”frygteligt”, men nogle gange nødvendigt at sige ”ingen kommentarer”.
”Vi prøver at finde en balance, hvor vi både opleves som åbne – så åbne, som vi nu kan være, og interesserede i at kommunikere med det omgivende samfund. Men hvor vi heller ikke kommer til at fylde for meget og overkommunikere, om du vil. Efterspørgslen er meget voldsom, og der bliver sagt nej til rigtig meget,” siger Jakob Scharf.
Den balance-akt er på mange måder nøglen til et af de kriterier, Jakob Scharf bliver målt på, nemlig tilliden til PET. Skruer han for meget op for blusset, kan det skabe unødig frygt i det danske samfund, men skruer han for meget ned, mister befolkningen gradvist tilliden til PET, fordi det kan være svært at have tillid til noget, man ikke har fuld indsigt i.
”Vi stræber mod så åben en kommunikation som muligt, for at vi kan fastholde en tillid til PET. Forsvinder den tillid, har vi afgørende problemer i at kunne fungere som efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Så det er et klart succeskriterium, at der er tillid til, at vi løser vores opgaver, og at vi løser dem ordentligt og anstændigt,” siger Jakob Scharf.
Det politiske spil
Jakob Scharf kalder det for ”meget arrogant”, hvis ikke PET var interesseret i at fortælle offentligheden om, hvordan organisationen arbejder, og hvordan den bruger de tildelte penge fra statskassen. Alligevel bliver efterretningstjenesten ofte kritiseret for at være for lukket og kontrolleret i sin kommunikation. Men når det gælder den mere indgående indsigt og kontrol med efterretningstjenesten, må befolkningen og medierne sætte deres lid til Jakob Scharfs tidligere arbejdsplads Justitsministeriet og de i alt fire andre kontrolinstanser, som holder øje med efterretningstjenesten.
Ligesom sin forgænger i PET, Lars Findsen, har Jakob Scharf en fortid i Justitsministeriet, og han medgiver, at det har en betydning for hans arbejde.
”Det er selvfølgelig følsomme ting, vi arbejder med. Det er også politisk følsomme ting. Derfor er det vigtigt, at vi har en forståelse for de politiske dimensioner, og for at både sagerne og vores arbejde kan have nogle særlige politiske og juridiske aspekter,” siger Jakob Scharf.
PET-chefen nedtoner dog sit engagement på Christiansborgs gange, og selvom han løbende holder Justitsministeriet og regeringen orienteret om den nationale sikkerhed, bruger han efter eget udsagn ikke tiden til lobby-arbejde for sin organisation. Helt efter kommunikations-drejebogen for offentlige myndigheder nævner han i stedet vigtigheden af en bred politisk forståelse af PET, og hvorfor ”politisk” ikke må forveksles med ”partipolitisk”.
”Det er rigtig vigtigt, at PET hverken begynder at operere politisk i forhold til enkelte politikere eller enkelte partier,” siger han.
”Jeg og PET får løbende indbydelser til at stille op til foredrag og til at holde indlæg på konferencer, og vi er selvfølgelig meget bevidste om, at når vi stiller op i de sammenhænge, så bør det være brede politiske arrangementer, eller hvor der er åben adgang.”
Ingen har vist for alvor beskyldt Jakob Scharf for at være partipolitisk, og indtil videre ser han også ud til at holde balancen mellem medier, ansvaret for sine medarbejdere, de store organisatoriske prioriteringer og hurtige operative beslutninger i kampens hede. Han føler ikke, han er færdig med de ting inden for PET, som han gerne vil lave om på, så lige nu har han heller ikke andre planer end den hemmelige organisation. Faktisk tror han slet ikke på forprogrammerede planer for karrieren – måske fordi han lige siden sin ansættelse i Justitsministeriet for 22 år siden altid har siddet et eller andet sted tæt på den politiske magt og mediernes opmærksomhed.
”Man laver den slags skift, når man selv er klar, eller når andre synes, man er klar til det. I det her job, vil jeg sige, kan der hurtigt ske ting, som gør, at andre vil synes, at nu er tidspunktet det rette,” siger Jakob Scharf.
Blå Bog Født 24. august 1966 i Gentofte. Opvokset i Espergærde og Nakskov.
2007 Politimester, Politiets Efterretningstjeneste (PET)
2003 Politimester, Rigspolitiet, Politiafdelingen
2002 Kommitteret, Justitsministeriet
1998 Kontorchef, Justitsministeriet
1996 Juridisk attaché, EU-repræsentationen i Bruxelles
1993 Fuldmægtig, Statsministeriet
1991 Ministersekretær, Justitsministeriet
1990 Fuldmægtig, Justitsministeriet
1990 Cand.jur., Københavns Universitet