Magasinet Lederne, nr. 2, april-maj 2011
Hold på dine ældre ansatte: DE GAMLE ER GULD VÆRD
Af Sabrina Drevsfeldt
redaktion@lederne.dk Illustration: Mikkel Henssel
Dagens 60-årige har krop og sind som 40-årige, og deres viden og erfaring er et kæmpe potentiale for din virksomhed. Alligevel forsvinder de fra arbejdsmarkedet, når de fylder 62 år. Vi har undersøgt, hvorfor og hvordan du holder på dine ældre medarbejdere.
Snart er to millioner danskere over 50 år. Den voksende gruppe af ældre ses som en bombe under arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Men de danske seniorer er langt sundere og mere arbejdsduelige, end de nogensinde har været. Det er på tide at afskaffe forestillingen om plus 60-årige som svage og ubrugelige, mener flere eksperter. For alderdommen lever og har det godt.
I mange koncerner siver ledere fra deres stilling, efterhånden som de fylder 62 og 63 år. Ikke fordi de ikke længere kan udføre deres job ordentligt, men ganske enkelt fordi de runder et aldersmæssigt hjørne, hvor der i Danmark er tradition for at forlade arbejdsmarkedet. Hos flere forsikringsselskaber kan man ikke købe en ulykkesforsikring, når man har rundet de 60.
Det danske samfund er fyldt med eksempler på, at datoen på fødselsattesten afgør, hvad man kan og ikke kan. Folketinget har ligeledes besluttet, at danskerne må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 65 år. Eller 60 år, hvis de er nedslidte.
Men hvad enten aldersgrænserne står nedskrevet i paragraffer eller kun i virksomheders reglementer, så er de med til at fastholde opfattelsen af den ældre generation som en belastning for samfundet. Det mener aldringsforsker og forfatter Henning Kirk, der er en af foregangsmændene i den danske forskning på området. Han efterlyser et opgør med det danske aldersgrænse-samfund.
”Den nuværende brug af aldersgrænser er meningsløs, fordi den foregiver, at folk i en bestemt alder er på en bestemt måde. Og i den ældre generations tilfælde bliver de påklistret et billede af at være gamle, svækkede og ubrugelige. Det er ikke tilfældet. Langt de fleste over 60 eller 65 år har det godt og rummer et kæmpe potentiale, og derfor er det på tide, at man afvikler alle aldersgrænser, der har med ældre at gøre. Alderdommen er død for den gruppe,” siger han.
Flere ældre – ikke flere gamle
Den negative opfattelse af danskerne over 60 år som en ”ældrebyrde” er netop et problem, når 45 procent af den danske befolkning om få år vil være over 50 år. For forestillingerne om seniorerne er en af de største barrierer for, at danskerne over 60 år bliver på arbejdsmarkedet, vurderer sociolog og forfatter Henrik Dahl.
”De er blandt de første, der bliver fyret, og blandt de sidste, der bliver hyret, fordi de ikke ses som en mulig ressource. I stedet ryger de på overførselsindkomster og koster staten penge frem for at hive penge hjem. Om få år vil vi derfor stå og mangle arbejdskraft – og på sigt får vi besvær med at bevare vores velfærdsstat,” siger han og fortsætter:
”Vi bliver nødt til at gøre op med vores billede af, hvordan en 60-årig er i dag. Det kan godt være, at flere bliver ældre – men det betyder ikke, at flere bliver gamle. En person på 60 år er ikke gammel i dag. Vedkommende er lige så stor en ressource som en på 40 år.”
Seniorernes profil har ganske rigtigt ændret sig drastisk de seneste 20 til 30 år. Henning Kirk vurderer således, at en gennemsnitlig 80-årig i dag har samme helbredsprofil, som en 60-årig havde i 1970’erne.
Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser da også, at andelen af ældre med god fysisk mobilitet blandt 60-årige eller derover er steget fra 52,5 procent i 1987 til 68,3 procent i 2005. Samtidig viser tallene, at de ældre over 60 år er blevet mere aktive. Samlet set lever danskerne da også længere og længere.
De holder sig i gang Generelt er det blevet svært at se de over 60-årige som en svag gruppe, når man ser på fakta, mener Peer Lundby, der er konsulent og produktansvarlig for Generation Plus hos Lederne.
”De kommende ældre generationer er væsentligt bedre uddannede end deres forgængere, de sidder på 70 procent af den danske, personlige formue, og deres forbrug vokser og vokser. Det er generationer, der har gennemlevet og været med til at skabe meget store forandringer i samfundet. De er handlekraftige og arbejdsomme,” siger han og fortsætter:
”Det er generationer, der et eller andet sted nægter at blive gamle, og som gør meget ud af at holde sig i gang og holde ved. Derfor er det også mennesker med stor erfaring og viden, som på den måde er en gevinst for virksomheder og andre arbejdspladser.”
I en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2010 svarer godt otte ud af 10 blandt 1945- og 1950-generationerne da også, at deres arbejdsevne er på samme eller næsten samme niveau, som da den var på sit højeste.
Ifølge Henrik Dahl er seniorerne ”velbevarede” både fysisk og mentalt, fordi de er vokset op i en moderne verden, hvor folkesundheden er blevet væsentligt forbedret, og hvor kerneværdierne har været ungdommelighed, fremgang og selvvedligeholdelse.
”De fleste mennesker i 50’erne og 60’erne har stadig mange ting, de gerne vil nå. Og de er i stand til at nå dem, fordi deres livsvilkår har været langt bedre end tidligere generationers. De har ikke tænkt sig at begynde at leve deres liv anderledes, bare fordi de bliver ældre,” siger han.
Selv når seniorerne går på pension, så beskæftiger flere og flere sig med frivilligt arbejde. Godt halvdelen af de 62 til 68-årige arbejder således kvit og frit flere timer om ugen, viser en undersøgelse fra Zapera fra 2007.
Det er derfor ikke selve aldringen, der er problemet, men det faktum at samfundets strukturer ikke er fulgt med både biologiens og samfundets udvikling, mener Henning Kirk.
”Det hænger ikke sammen, hverken socialt, menneskeligt eller økonomisk, at den gennemsnitlige dansker trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 61-årig. De fastsatte aldersopdelinger opfandt man i 1800-tallet, men de fungerer ikke i et moderne samfund. Der findes ikke skarpe hjørner fra naturens side, når man fylder 60 eller 65 år, og derfor er det uhensigtsmæssigt at forsøge at skabe skarpe hjørner,” siger han og uddyber:
”Vi får den bevidsthed, at alderdom betyder noget i sig selv. Og det giver bagslag, fordi vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er.”
For selvom de ældre generationer bliver sundere, friskere og mere arbejdsdygtige, så ønsker en stadig større andel af de ældre danskere ifølge en undersøgelse fra SFI i 2010 at forlade arbejdsmarkedet senest som 65-årige. Danmark er sammen med Rumænien også de eneste lande i EU, hvor tilbagetrækningsalderen faldt fra 2001 til 2008.
Ny efterløn! Hos Lederne kommer afdelingschef Kim Møller Laursen med et bud på en løsning.
”Der kan hentes store samfundsøkonomiske gevinster, hvis man gradvist forhøjer efterlønsalderen til 64 år, forkorter efterlønsperioden til tre år og samtidig forhøjer folkepensionsalderen til 67 år. Derved bliver arbejdsstyrken større samtidig med, at vi undgår, at der etableres nye særordninger for førtidig pension for seniorer, der koster både den enkelte og samfundet unødvendige omkostninger.”
Sådan holder du fast på det grå guld:
- Prioritér de ældre medarbejderes kompetenceudvikling. Sørg for, at de kommer på kurser eller får nye opgaver.
- Giv seniorerne mulighed for at gå ned i tid eller få ekstra fridage. Og tilfør så de ressourcer, som går fra, når en ældre medarbejder arbejder mindre. Ellers er der fare for, at senioren ikke tør gøre brug af mulighederne.
- Giv plads til erfaringsudveksling mellem ældre og yngre medarbejdere. Ved at sætte fokus på seniorernes erfaringer, bliver det åbenlyst, at der er brug for dem.
- Før en åben dialog med de ældre medarbejdere om fremtiden for virksomheden og medarbejderen. Indfør faste seniorsamtaler, hvor medarbejderne får mulighed for at debattere ønsker og behov, uden at det bliver ubehageligt.
- Signalér tydeligt, at virksomheden har brug for seniorerne. Alle bliver glade for ros, uanset alder.
Kilde: Rapporten “Et længere arbejdsliv” fra SFI, 2005 |
Få flere gode råd på:
Lederne.dk/generationplus/GenerationPlus