Nyheder Magasiner Om Magasinet Lederne sites
Print Bookmark and Share

Magasinet Lederne, Nr. 1, januar 2009


Træn din lederhjerne og undgå stress

Af Lone Nyhuus og Anders Grove
redaktion@lederne.dk
Foto: Privat

Ved at sætte elektroder fra en computer til hjernen kan du mindske stress og gøre en bedre indsats på jobbet.

Det lyder som fjern fremtid, men faktisk er den god nok. Ved at træne din hjerne i at styre ind på den rigtige frekvens kan du på forholdsvis kort tid minimere stress, anspændthed og koncentrationsbesvær.

Det fortæller pensioneret psykolog og hjerneforsker Erik Hoffmann i et interview i det elektroniske tidsskrift Ledelseidag.dk. I mere end 30 år har Erik Hoffmann forsket i den menneskelige hjerne, og i 2001 grundlagde han sammen med sin kone Inger Spindler hjernetræningscenteret Mental Fitness og Forskningscenter i Københavns Forskerby.

- De fleste klienter kom til vores center, fordi de følte sig trætte, stressede og anspændte. De syntes ikke, de kunne nå det hele. Og nogle gange havde de problemer med at sove, siger Erik Hoffmann, der ifølge egne undersøgelser kunne hjælpe tre ud af fire med at håndtere deres stress.

Neurofeedback
Redskabet Erik Hoffmann brugte, og som han lærte sine klienter at bruge, er såkaldt neurofeedback. Ved hjælp af en computer og et sæt elektroder registreres hjernens elektriske svingninger, og modsat almindelig meditation giver neurofeedback besked om hjerneaktiviteten, mens du træner.

Hvis sigtet er at modvirke og forebygge stress, skal cellerne i hjernebarken trænes til at bevæge sig i en frekvens, der svarer til 8-12 Hz – de såkaldte alfa-bølger. Når hjernecellerne når op – eller ned – på det rette antal svingninger, udsender computeren en belønnende tone. Erfaringerne fortæller, at det for de fleste tager et halvt til et helt års ugentlig træning, før du har lært dig automatisk at ”stille ind” på den rigtige tilstand.
  
Stærke alfa-bølger
Til Ledelseidag.dk forklarer Erik Hoffmann, hvorfor det netop er alfa-bølgerne, der skal sættes i sving.

- En hjerne fyldt med stærke alfa-bølger er en afslappet og stærk hjerne. Hvis du har en god solid alfa over hele hjernebarken, så har du styr på dit indre, siger han og tilføjer, at hjernebølgerne hos personer, der har været stressede gennem længere tid, ligger lavere end de 8-12 hertz.

- Er du stresset over længere tid, ryger du helt ud af alfa-tilstanden. Du risikerer at brænde ud, siger Erik Hoffmann.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Styr en journalist
Deltag i magasinet Ledernes læserpanel

Tilmeld dig her
Find drømmejobbet
Opret en jobAgent, og lad agenten finde jobbet til dig.

Opret jobAgent
   
Gratis nyhedsbrev 
Bliv opdateret med de nyeste artikler fra Ledelseidag.dk  i 10 årlige nyhedsbreve. 

Tilmeld dig her
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S