Nyheder Magasiner Om Magasinet Lederne sites
Print Bookmark and Share

Magasinet Lederne, nr. 8, august 2008


Også mandlige ledere vil have familievenlige job

Af Redaktionen
redaktion@lederne.dk

Balance   Det er en myte, at kvindelige ledere har langt større fokus på at skabe sammenhæng mellem job og familieliv end mænd. Faktisk prioriterer de mandlige ledere i næsten lige så høj grad som kvinderne lederjob, hvor der er mulighed for at skabe en god balance mellem arbejds- og familielivet.


Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer, udarbejdet af Lederne og Handelshøjskolen Aarhus Universitet. Hele undersøgelsen offentliggøres senere på året. 52 procent af mændene og 57 procent af kvinderne siger, at det i forbindelse med en eventuel tiltrædelse på et nyt job har stor betydning, at der også er plads til familie- og fritidslivet. Og når det gælder årsagen til at blive i det nuværende lederjob, nævner 55 procent af mændene og 60 procent af kvinderne work-life-balance som en meget væsentlig faktor.

- Det er meget positivt, at mændene også vægter plads til familie- og fritidsliv. Traditionelt har det været kvinderne, der efterspurgte plads til familien, men når mændene også prioriterer work-life-balance højt, er virksomhederne nødt til at tage de krav alvorligt, siger arbejdsmiljøkonsulent i Lederne Signe Tønnesen til nyhedsbrevet Lederne Mandag.

Signe Tønnesen fastslår, at fokus på en fornuftig balance mellem medarbejdernes arbejds- og familieliv dels forbedrer virksomhedernes chancer for at rekruttere dygtige ledere uanset køn, dels kan være med til at forebygge stress blandt de ansatte.


Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Styr en journalist
Deltag i magasinet Ledernes læserpanel

Tilmeld dig her
Find drømmejobbet
Opret en jobAgent, og lad agenten finde jobbet til dig.

Opret jobAgent
   
Gratis nyhedsbrev 
Bliv opdateret med de nyeste artikler fra Ledelseidag.dk  i 10 årlige nyhedsbreve. 

Tilmeld dig her
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S