Nyheder Magasiner Om Magasinet Lederne sites
Print Bookmark and Share

Magasinet Lederne nr. 5, maj 2008


Fra Redaktionen: Sundhed - Fri os for de frelste

Af mediechef Ulla Bechsgaard
redaktion@lederne.dk

Hellere ”fed” og fit end slank og sløv. Det synspunkt forfægter sundhedsprofessor Bente Klarlund Petersen. Og det er dejligt befriende. Hun mener, at motion er vigtigere end at have lidt ekstra kilo på sidebenene. Motion har en gavnlig effekt på alle – også på de overvægtige og rygerne. Læs anmeldelsen af hendes nye bog på bogsiderne.


Ledernes Hovedorganisation har valgt sundhedsledelse som et indsatsområde. Vi har etableret et særligt sundhedssite, og til efteråret vil vi afvikle konferencer om sundhed i hele landet. Denne udgave af magasinet Lederne er et temanummer om sundhed. I redaktionen mener vi, at sundhedsledelse er lig med god ledelse. Sundhedsledelse handler om at tage vare på sig selv som leder og at give nogle tilbud til medarbejderne, så arbejdspladsen er attraktiv, og sygefraværet holdes nede.

Et stadigt voksende sygefravær og problemer med at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere er en stor udfordring for ledere i dag. Sundhedsledelse kan være løsningen. Men pas på, for der er også faldgruber. Fordi du selv som leder gerne vil løbe en maraton, er det ikke sikkert, at dine medarbejdere har lyst til det. Sundhedstilbud skal være differentierede, for medarbejderne har vidt forskellige behov.

Den enkelte må ikke få skyld for egen manglende sundhed. Arbejdsmiljø og sundhedsfremme skal følges ad, og her har lederen en vigtig opgave for at få det til at lykkes ved at give medarbejdere mulighed for at foretage nogle sunde valg.

I denne udgave af magasinet finder du 17 nye artikler om sundhed. Nogle af de faktuelle oplysninger er: at gode kolleger holder folk raske, at sygefravær ikke altid har noget med arbejdspladsen at gøre, at det er blevet umuligt for Chris MacDonald at købe en Rittersport, og at Kvadrat i Ebeltoft er certificeret som sund arbejdsplads. Hvis du leder godt i bladet, kan du også finde en konkurrence om at vinde et spa-ophold.

Vi byder selvfølgelig på meget andet end sundhedsartikler. Hold for eksempel øje med programdirektør Mette Bock, som advarer mod at måle for meget og kalder den skandinaviske ledelsesmodel med flade hierarkier for arveguldet.

God læselyst!



Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Styr en journalist
Deltag i magasinet Ledernes læserpanel

Tilmeld dig her
Find drømmejobbet
Opret en jobAgent, og lad agenten finde jobbet til dig.

Opret jobAgent
   
Gratis nyhedsbrev 
Bliv opdateret med de nyeste artikler fra Ledelseidag.dk  i 10 årlige nyhedsbreve. 

Tilmeld dig her
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S