Magasinet Lederne nr. 2, februar 2008
Sandheden er ingen selvfølge
Af Tanja Aas
redaktion@lederne.dk
Hvis lederen ikke får ryddet op i løgnene kan det betyde både hans og virksomhedens endeligt, advarer en norsk ledelsesekspert. Men ærlige tilbagemeldinger kræver hårdt arbejde.
Underbudgettering, forsinkede leverancer, uorden i regnskaberne. Ofte er topchefen den sidste, der får kendskab til rodede eller direkte lyssky affærer. Det skyldes medarbejdere, der fordrejer sandheden eller tilbageholder informationer for chefen. De er kort sagt løgnere.
Sådan lyder den norske sociolog og civiløkonom Arne Selviks kategoriske dom over medarbejdere og kolleger, der lyver om eller fortier vigtige oplysninger for den øverste leder. Sandheden er en nødvendighed for virksomhedens overlevelse, for det modsatte kan lede til forkerte beslutninger og i værste fald styrte en afdeling eller hele virksomheden i grus, understreger Arne Selvik i sin bog Omgivet af løgnere.
Foto: Privat
En leder kan aldrig få succes, hvis ikke han bliver bakket op med ærlige tilbagemeldinger fra sit bagland. Det er nemlig grundlæggende for at træffe de rigtige beslutninger og udvikle sig som leder. Jo højere man kommer i hierarkiet, jo mere omfattende konsekvenser får ens beslutninger, og jo større behov har man for feedback – også den kritiske.
Paradokset er, at medarbejdere og kolleger bliver mere varsomme med sandheden parallelt med chefens plads i virksomhedens organisations diagram, fordi deres risiko ved at være ærlig stiger tilsvarende med lederens titel. Medarbejderne lyver ikke, fordi de er uærlige, men fordi de vil beskytte både deres overordnede og sig selv. For hvad nu hvis ærligheden falder tilbage på medarbejderen, eller hvis chefen nu ikke kan klare de dårlige nyheder?
Løgnen synes, firkantet sagt, i mange tilfælde som det sikre valg for medarbejderen. Specielt når det kommer til personlige forhold som holdninger, stil, væremåde og relationer.
Sandheden er utopi
Løgn og svig, som Arne Selvik fremstiller det, er absolut ikke en ønskværdig tilstand i en virksomhed, men man bliver nødt til at acceptere, at ingen er fuldstændig ærlige over for hinanden, mener Ole Thyssen, professor ved Insitut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School (CBS).
- Det er meningsløst at tale om den fulde sandhed. Når man har et magtforhold som mellem leder og medarbejder, er løgnen et af de redskaber, man har for hånden. Man har en særlig interesse i at påvirke hinanden. Ledere vil påvirke medarbejdere til at følge virksomhedens vision, mens medarbejdere vil påvirke deres egne forhold i så gunstig en retning som muligt, siger Ole Thyssen.
CBS-professoren understreger, at det absolut ikke er alt, de to parter skal fortælle hinanden:
- For eksempel kan det være en god idé for medarbejdere at tie om, at de søger væk, for at det ikke skal falde tilbage på dem selv med irritation og måske endda straf fra ledelsens side, ligesom det vil være dumt fra ledelsens side at melde planer om store ændringer ud til alle, inden det er helt på plads.
For både leder og medarbejder gælder det, at man skal have tillid til, at den anden part kommer frem med de væsentlige ting – også de svære og ubehagelige. Og det til trods for, at ærlighed om kritiske emner ikke er uden risici, understreger Ole Thyssen.
Kig på motiverne
Du kan gå rundt i den tro, at du har skabt en åben atmosfære, men du kan ikke være sikker på, at dine medarbejdere og kolleger rent faktisk kommer til dig med de nødvendige tilbagemeldinger, advarer Arne Selvik i sin bog.
Ifølge den norske ledelsesekspert er familie, børn og nære venner uden for arbejdet de bedste kilder til ærlige tilbagemeldinger. Men jo højere på strå, jo mindre tid bruger lederen på disse hjælpere, som han kalder dem. Nogle ledere tyer til interne fortrolige, men det kan være farligt, for ved at blotte sig på den måde giver du medarbejderen eller kollegaen en viden, som kan blive brugt i mod dig senere.
Der er dog ingen grund til at ligge søvnløs af frygt for knive i ryggen eller fusk i krogene, mener ledelsesrådgiver hos Lederne, Henning Korsbæk Frandsen.
- Lederen kan ikke indstille sin ledelse på hele tiden at afsøge, om medarbejderne lyver, eller konstant afprøve om det, de siger, passer. Det afholder en fra at gøre andre ledelsesmæssige ting. Man skal ikke lade sig styre af, at medarbejderne lyver. Man må gå ud fra, at medarbejderne kommer af egen fri vilje og vil yde deres bedste, og så må man tage sig af løgnen, når den bliver et problem. Man må afsøge og afprøve: Hvor får vedkommende sin belønning eller straf fra? siger Henning Korsbæk Frandsen.
Eller som Arne Selvik skriver, må man spørge sig selv: Hvem er denne person i forhold til mig? Hvad vil han eller hun opnå? Hvad er det – dybest set – hun prøver at fortælle mig?
Med tillid og hårdt arbejde kan det godt lade sig gøre at få ærlige tilbagemeldinger, konkluderer nordmanden. Det sker bare ikke af sig selv. Relationer til medarbejdere, kolleger – interne så vel som eksterne – skal opbygges og vedligeholdes, og det kræver selverkendelse, styrke og erfaring at blive god til at tage imod ærlige tilbagemeldinger.
Arne Selvik
- Seniorkonsulent ved AFF (Administrativt Forskningsfond), Norges Handelshøyskole, siden 1993
- Tidligere jobs: forsker og universitetslærer ved University of Wisconsin-Madison og Universitetet i Bergen, chef for Industriøkonomisk Institut og direktør i Bergen kommune
- Uddannet sociolog og civiløkonom
Kilde: www.aff.no |