Magasinet Lederne nr. 9, september 2005

En leder kan ikke forandre sin medfødte personlighed, men via intensiv træning kan han ændre sin adfærd, mener Arne Nielsson, nuværende ledercoach og ti dobbelte verdensmester i kanoroning. Alle ledere bør kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad træner du i for tiden?, siger Nielsson.

En eksplosion af koncentreret energi. En enestående evne til at fokusere.

At være på, lige nu og her, står centralt i den palet af personlige egenskaber, som har gjort Arne Nielsson til en succes.

Først som sublim kanoroer med ti verdensmesterskaber og en olympisk sølvmedalje og de seneste mange år som professionel coach for erhvervs- og idrætsfolk og som ekstremt populær og dynamisk foredragsholder. Blandt andet på ledelseskonferencen Ledelsens Dag der i år finder sted den 8. november 2005 i Bella Center i København.

- Som min kone siger, er det et helvede at sætte mig til at støvsuge. Hun siger: Du nøjes ikke med at støvsuge, men går i kroge og finder alverdens ting. Alt det, vi andre ikke har gjort, gør du. Jeg fokuserer fuldstændig. Det er både godt og ondt. ”Arne, gør lige grillen klar”, og så får den en hovedrengøring, fortæller han.

Magasinet Lederne møder Arne Nielsson på hans hjemmebane i Holte. Kanoklubben Nybro-Furø ligger i idylliske omgivelser med et net af søer rundt om. Her begyndte Arne Nielsson sin kanokarriere 14 år gammel.

Magasinets fotograf Ulrik Jantzen gør sit arbejde, og Arne Nielsson er med på den værste. Trods en stor blodansamling i knæet og businessdress tager Nielsson en tur i kanoen og hopper oven i købet i søen med begge bukseklædte ben – på fotografens opfordring.

Bange er han ikke for at miste autoritet, at vise sprækker, Arne Nielsson.

Vi vinker farvel til fotografen, og i bilen over til Restaurant Jægerhuset med udsigt over Furesøen taler han om den skepsis, han blev mødt med, da han for tolv år siden begyndte at agitere for at pleje begejstringskulturen i virksomhederne. Det væsentlige i at glæde sig og sige YES. Amerikansk pjat, sagde skeptikerne og brokkede videre.

I dag har flere anerkendt ideen. Forleden var det Nordjyske Bank, dagen før en kreds af lærere i Skanderborg, og i aften er det en lægekreds på Fanø, der nyder godt af Arne Nielssons inspirationsseminar. Hans tanker om viljen til sejr appellerer bredt. En væsentlig årsag er hans egen personlige succes. Han må have fat i noget, den mand.

- Det er jo ikke et spørgsmål om enten-eller. Enten er vi begejstrede, eller også stiller vi de analyserende kritiske spørgsmål. Det drejer sig om både-og. Akkurat ligesom i eliteidrætten. Jeg havde ikke opnået mine resultater i kanoen, hvis jeg havde droppet analysen. Men jeg var heller ikke kommet så langt, hvis jeg ikke havde tilladt mig at glæde mig over mine gode resultater.

Idrætten afspejler både-og. Det bør erhvervslivet også gøre. Men mange ledere er så forfærdeligt bange for at miste autoritet – at virke lalleglade.
- De bør droppe den angst til glæde for de ansatte, dem selv og virksomheden.

40.000 solgte eksemplarer
Vel ankommet til Jægerhuset bestiller Arne Nielsson æggekage til frokost – uden sennep og tomater. Grøntsager er ikke noget, den tidligere topidrætsmand er begejstret for.

- Min kone får til tider spat af min manglende lyst til at eksperimentere kulinarisk. Men sovsen skal være bearnaise – og så ellers kylling, pasta og kartofler. Og mindst muligt af det grønne. Sådan har det altid været.

Han holder mellem tre og fem foredrag om ugen. Hans bog Viljen til sejr er solgt i 40.000 eksemplarer og er netop udkommet i Norge. Forretningen Arne Nielsson kan prale af særdeles pæne regnskaber.

- Jeg er god til at forklare komplicerede ting på en super enkel måde, siger han selv om sin succes.

Andre peger på, at hans troværdighed bunder i, at han i så høj grad bruger sig selv som eksperimentarium, når han vil dokumentere, at personligheden nok er medfødt, men at adfærd ikke er en statisk størrelse.
Han har en selvoplevet tro på, at ledere kan træne deres måde at gebærde sig på, og at de dermed kan ændre sig. Faktisk mener han, at alle ledere burde kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad træner du i for tiden?

Og svaret kunne lyde som følger:

”Jeg vil blive bedre til at give ros eller følge op, når jeg har fået at vide, at en medarbejders barn er sygt, jeg vil huske at tale uformelt med medarbejderne over kaffemaskinen, eller jeg vil blive bedre til at tale til en stor forsamling.”

- Alle kan træne adfærd, slår Arne Nielsson fast og bruger sig selv som eksempel:

- Når noget gik galt, gav jeg ofte Dorthe (Nielssons hustru) skylden, selv om hun ikke var involveret i det. Mønstret stammer tilbage fra min barndom, hvor min egen far i sin desperation over verden omkring ham gav mig skylden for ting og sager. Mønstret havde bidt sig fast. Nu var det blot mig, der var ham, der tørrede tingene af på andre.

Heldigvis havde Arne Nielsson et højt nok selvværd til at indse det destruktive i adfærden, og han benyttede ”stop op og tænk”- teknikken. I stedet for at impulsreagere og gå i forsvar spørger han nu sine nærmeste: Hvad har du set, at jeg har gjort? Både Dorte og hans coach mener, at det er blevet bedre med ham.

- Det kræver da et højt selvværd at ændre sin adfærd. Det kræver mod at lave forandringer. Men det kan lade sig gøre, også selv om du er over 40.

Selv har Arne Nielsson rundet det 43 år.

- De bedste ledere, jeg kender, er meget reflekterende over egen adfærd. Hvad gør jeg godt? Hvad kan jeg gøre bedre? De søger coaches som mig til at spejle sig i.  En god leder bør konstant udfordre sig selv.

Politisk korrekthed
Det Danske Ledelsesbarometer 2005, hvor 1.080 danske ledere har svaret på en bred vifte af spørgsmål om ledelse, er netop kommet på gaden. Det viser blandt andet, at 83 procent af lederne mener, at personlige egenskaber er den faktor, der giver dem gennemslagskraft i lederjobbet. Samme høje scorer får værdier og holdninger.

- Det er positivt, men det er også lidt pudsigt. Måske går der lidt politisk korrekthed i den, når folk skal svare på sådanne spørgsmål. I hvert fald er der alt for mange ledere, der gør alt for lidt ud af at træne og forbedre den personlige adfærd.

Det nødvendige fokus på personligheden halter også for ofte i forbindelse med rekruttering af ledere, mener Nielsson.

- Hvis de personlige egenskaber betyder så meget for din succes som leder, så bør du jo rekruttere efter dem. Ikke kun, men du bør ikke fokusere så blindt på den faglige kunnen. Hvad nytter det, at du har fat i en mand med en dyr MBA og et kanonhøjt gennemsnit, hvis vedkommende er et røvhul?

Nielsson peger på, at virksomhederne flittigt bruger alverdens modeller til at inddele folk i personlighedstyper(analytikere, entusiaster og så videre), men alligevel ender det alt for ofte med, at vi vælger dem, der ligner os selv.

Den dårlige gode kemi
Vi kigger på et avisbillede fra august 1990, taget i Poznan i Polen, hvor Christian Frederiksen og Arne Nielsson storsmilende glæder sig over deres VM-medaljer. De to udgjorde i mange år en sublim duo i toerkano. Aldrig før eller siden har to danskere præsteret så mange VM-medaljer på så mange forskellige distancer.

- To glade drenge, konstaterer Arne Nielsson.

Hvad gjorde jer så gode?
- Da vi var bedst sammen, var vi gode til at respektere hinandens forskelligheder. Man har det med at respektere dem, der ligner en selv, men det er dem, der er forskellige fra dig selv, der gør forskellen. Hvis man lytter til dem og bruger dem. Det var en af vores forcer.

- Jeg kunne ikke have vundet alt det alene. Christian heller ikke. Men vi kunne, fordi vi var sammen. Christian var den lidt indadvendte tænker, mens jeg mere var den udadvendte. Christian var meget struktureret, systematisk, detaljeorienteret. Jeg var mere fleksibel og med på det nye.

Arne Nielsson reflekterer:

- Ofte siger vi, at vi har en god kemi: Han forstår mig, uden jeg skal sige noget. Sjældent hører man: Jeg fatter ikke de andre, men hold kæft hvor er det udviklende. Sådan en udtalelse er ellers langt mere værdifuld.

Ledernes oplevelse af hvad der giver dem dem gennemslagskraft i deres lederjob