Tekst: Sebastian Cappelen
Illustration: iStockphoto.com 
Top- og mellemledere i danske virksomheder fjerner sig i disse år fra den særlige danske decentrale måde at lede på. En frisk undersøgelse fra Lederne viser, at krisen ikke kun har resulteret i fyringer og lukninger, men også mere topstyring.
Flere end seks ud af ti privatansatte ledere vurderer, at beslutningerne i virksomhederne, som en konsekvens af krisen, er blevet mere topstyrede i et langt højere gear.
“Den øgede topstyring er udtryk for, at krisebeslutninger er anliggender, der vedrører hele eller store dele af virksomheden. Det er beslutninger, der er komplicerede, og som rækker et godt stykke ind i fremtiden. Det er beslutninger, som kan få afgørende indflydelse på virksomhedens forretningsgrundlag og indtjening,” forklarer analysechef hos Lederne Kim Møller Laursen.
Undersøgelsen viser, at jo hårdere virksomhederne har været ramt af krisen, desto større har tilbøjeligheden været til at centralisere beslutningerne. I de virksomheder, som “i meget høj grad” har været påvirket af krisen, er det otte ud af ti ledere, der har oplevet mere topstyring.
Eksistens på spil Krisen medførte, at mange virksomheders eksistensgrundlag pludselig stod på spil. Kim Møller Laursen mener, at det kun er naturligt, at virksomhedsledere drager skarpe konsekvenser af krisen i forhold til de principper, som kendetegner den skandinaviske ledelse, og som i mange år har givet Danmark topplaceringer i mange internationale undersøgelser.
“Det er forståeligt, at beslutningerne bliver mere topstyrede, og at de går på kompromis med de principper, som de ellers hylder. Det er jo netop deres ansvar, fordi de skal sikre, at virksomhederne kommer fornuftigt ud af krisen. De kommer i situationer, hvor de er nødt til at lave besparelser og lukke afdelinger,” siger han.
For medarbejdere og mellemledere betyder den ændrede ledelsesmetode mere hierarki, mere kontrol og mindre involvering i beslutningsprocesser. Tingene bliver lagt ind i mere faste rammer.
“Vi har en skandinavisk model med høj grad af decentralisering, og selv om krisen medfører mere topstyring, så har vi stadig uddeleregeret ansvar til ledere længere nede i systemet. Ledelsesskiftet betyder, at jo mere topstyring man har, des mere risikerer man også at tage engagementet og motivationen fra ledere længere nede i systemet.”
Vigtigt at få skabt engagement
Undersøgelsen viser, at der er klart flere, der mener, at der er blevet mindre videndeling, intern kommunikation og sammenhold i virksomheden, jo mere virksomheden er påvirket af krisen. Kim Møller Laursen mener derfor, at det er nødvendigt, at topledelsen involverer ledere og medarbejdere i, hvordan man kommer videre.
“Det kræver god kommunikation fra topledelsen, fordi det er vigtigt at motivere medarbejdere og ledere. Det skal få dem ud af krisen og sikre, at medarbejderne ikke mister loyaliteten over for virksomheden,” forklarer han.
Ifølge Kim Møller Laursen er det vigtigt, at ledelsen også giver plads til at få nye idéer.
“Der skal stadig være spillerum, så topstyringen ikke bliver en massiv detailstyring af tingene, men at man lægger nogle overordnede mål for, hvad virksomheden fremover skal og ikke skal.”
Han mener, at det bliver interessant at se, om virksomhederne i de kommende år fastholder topstyringen, eller de vender tilbage med decentral ledelse.
“Det kan godt være et skift i måden at drive ledelse på i og med, at den globale konkurrence bliver hårdere og hårdere. Det kan måske få den konsekvens, at vi får øget topstyring mange år frem. Men det må fremtiden vise,” siger han.
Hovedoverskrifter fra undersøgelsen
Formålet var at undersøge den ledelsesmæssige håndtering af krisen. Undersøgelsen er lavet i anden halvdel af 2011 og er baseret på svar fra 1.037 ledere.
- Fire ud af ti ledere oplever, at deres virksomhed i høj eller meget høj grad har været påvirket af krisen.
- Virksomhederne har øget fokus på innovation og nytænkning.
- Krisen har gjort lederne mere omkostnings- og ressourcebevidste.
- Kun halvdelen af de adspurgte ledere føler sig personligt godt forberedt til en eventuel ny krise.
- Flere end seks ud af ti privatansatte ledere vurderer, at beslutningerne, som konsekvens af krisen, er blevet mere topstyrede.
|