1. Se på virksomhedens økonomi
I nogle virksomheder bliver det på forhånd meldt ud før lønforhandlingerne, hvor mange procent lønnen i gennemsnit reguleres med. Men hvis det tal for eksempel er tre procent, betyder det ikke, at du ikke nødvendigvis kan få mere, hvis du har ydet en særlig god indsats. På den anden side er det hverken realistisk eller loyalt at kræve 15 procent mere, hvis økonomien er dårlig.
2. Brug lønstatistikken
I
lønstatistikken kan du se din umiddelbare værdi på markedet i forhold til din stillingsbetegnelse. Din værdi afhænger blandt andet af medarbejderansvar, uddannelsesniveau, anciennitet, og hvor i landet du er ansat. Pas dog på med at sammenligne dig med ledere i andre brancher, og husk at statistikken ikke er en facitliste, men en rettesnor.
"Lønstatistikken kan klæde dig selv på, men du kan ikke bruge en statistik direkte i forhandlingen”, forklarer ledelsesrådgiver Niels Henriksen.
"Man kan ikke læse i en tabel, hvor meget man som leder skal have ekstra i løn – det er individuelt”, siger han.
3. Se på din egen lønudvikling
Er din lønudvikling fulgt med din personlige og faglige udvikling? Måske har du været tilbageholdende de sidste par år eller slet ingenting fået. Så er din løn reelt blevet mindre værd, fordi den ikke er fulgt med prisudviklingen. Derfor skal du måske stige fem procent i løn bare for at nå op på det samme, som du tjente for to år siden.
4. Sæt tal på dine resultater
Når du skal finde ud af, hvad dine forskellige opgaver eller resultater er værd, kan du igen bruge lønstatistikken. Det kan for eksempel være, at du har fået ansvar for flere medarbejdere.
Du kan også se på, om du har bidraget med noget, som har haft en positiv betydning for virksomhedens økonomi, enten ved at virksomheden har tjent eller sparet penge. Hvis du er offentligt ansat, kan det være, du har udvist en effektiv økonomistyring, så du ligger under budget.
5. Find din smertegrænse
Beslut dig for, hvad du som minimum vil have i lønstigning, og lad dit udspil være halvanden til to gange højere, så du har noget at forhandle med.
6. Hvad vil du have for dine argumenter?
Det er ikke unormalt at have et lønkrav, som er højere end kollegaers eller markedets gennemsnit, hvis du har gjort en ekstraordinær indsats eller har et større efterslæb i din løn. Tænk på det, som at du for eksempel skal have én lønstigning på grund af, at din løn ikke er steget i to år, ét andet løntillæg på grund af dit øgede ansvar eller din særligt gode indsats det forgangne år eller ét løntillæg, fordi du er blevet projektleder på et nyt projekt.
7. Tænk i alternativer
Det bedste er at få en permanent lønstigning, men der er
også andre muligheder. Overvej for eksempel, om du ville være tilfreds med et éngangsbeløb for dine bagudrettede resultater eller en bonus-aftale for dine fremadrettede resultater. Men der er også andre muligheder, for eksempel kan du bede om ekstra fridage eller betalt efteruddannelse. Formel efteruddannelse kan desuden hæve din løn på længere sigt.
Kilde: Niels Henriksen, ledelsesrådgiver hos Lederne