Af Søren Ravnsborg, redaktion@lederne.dk
Foto (forside): Colourbox
I sit nye udspil til en reform af folkeskolen ønsker regeringen en bredere rekruttering af skoleledere.
- De nuværende skoleledere gør det bestemt godt i dag. Men vi tror på, at man kan opnå en gevinst ved at rekruttere bredere og få nogle ledere, der tænker ledelse på en ny og anderledes måde, siger afdelingschef Kim Møller Laursen fra Lederne.
Traditionelt har folkeskolerne rekrutteret deres ledere blandt lærere med en læreruddannelse. Regeringen foreslår, at nye ledere uden læreruddannelse kan tilegne sig de nødvendige kompetencer inden for pædagogisk ledelse senere.
- Det er en god idé at vende det på hovedet, så udgangspunktet er stærke ledelseskompetencer og så kan man bagefter få det pædagogiske med, vurderer Kim Møller Laursen.
Han hæfter sig videre ved, at udspillet også indeholder en opfordring til en større grad af resultatløn blandt både skoleledere og skolelærere i folkeskolen.
- En større differentiering vil være fornuftigt, så skolelederen ser sit ansvar afspejlet på lønsedlen, og det vil blive mere attraktivt lønmæssigt at blive leder. En mere individuel løn blandt lærerne, vil give lederne et vigtigt ledelsesværktøj til at tiltrække og fastholde dygtige lærere. Det er et godt eksempel på øget ledelsesrum, som vi fra tidligere undersøgelser ved, at offentlige ledere selv ønsker sig mere af, pointerer Kim Møller Laursen.
Såvel øget brug af resultatbaseret løn som bredere rekruttering til lederstillinger er omfattet af overenskomster. Det bliver derfor op til parterne i overenskomsterne at beslutte, om de vil følge regeringens opfordring til fornyelse.