Nyheder Magasiner Om Magasinet Lederne sites
Print Bookmark and Share

5 tip til at planlægge dig ud af travlheden


28.07.2012

Planlægning er kodeordet, hvis du ikke skal ende med feberredninger, mener ledelsesrådgiver i Lederne Trine Dilèng. Her er hendes råd til, hvordan du planlægger dig ud af travlheden.


 


  1. Få overblik over din tid
    Bliv bevidst om, hvor meget tid du egentlig har at gøre med, og vær realistisk med hensyn til det, du planlægger at skulle nå.

  2. Notér alle dine opgaver ned
    Det gælder både de store og de små opgaver. De vigtige og de mindre vigtige, dem der haster, dem du skal lave og de opgaver, der kan uddelegeres. Få styr på dine deadlines, og hvor meget tid den enkelte opgave tager.

  3. Prioritér og afstem forventninger
    Hvilke opgaver er de vigtigste? Hvilke opgaver haster mest? Tag eventuelt en dialog med din chef, hvor I sammen afstemmer forventninger og prioriterer, hvilke opgaver der skal fokuseres på. Afstem også dine forventninger med dine medarbejdere.

  4. Skriv opgaverne ind i kalenderen
    Den hjælper dig til at få overblikket og et realistisk billede af, om du er tidspresset. Husk også at sætte tid af til faste møder, e-mails, telefoner og de daglige afbrydelser.

  5. Vær forberedt på det, der vælter
    God planlægning øger effektiviteten og skaber ro, men du kan ikke planlægge alt. Vær forberedt på, at du vil blive udfordret på din planlægning. Måske har du allerede erfaring med, hvad der tidligere har væltet planlægningen. Brug den, og lær til næste gang.



Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne