Tekst: Emil Norsker
ad@allercp.dkIllustration: AllerCP
Den danske topleder Jens Brinksten har under udstationeringer i fjerne egne været tvunget til at stikke en hvid løgn. I mange år arbejdede han for internationale firmaer i Centralasien, og når han blev budt velkommen, var det som oftest med rigelige mængder alkohol. I sådan en grad, at han hurtigt erkendte, at hans karriere og helbred ikke ville kunne holde til det. Derfor fik han sin tolk til at sige, at han led af en leversygdom. På den måde antydede han, at han tidligere i livet havde nydt sin del og altså ikke var en alkoholforskrækket tøsedreng, de normalt foragtede på de kanter.
På trods af kulturforskelle og en salmonella-forgiftning, han fik i den første uge i Usbekistan, og som han stadig lider under, er Jens Brinksten glad for sine mange år i udlandet.
”Jeg synes virkelig, at mange burde gøre det. Det har betydet mange store oplevelser, jeg ikke ville have været foruden. Vi er så små i Danmark, at vi har brug for at komme ud og få ny inspiration,” siger han.
I dag har danske virksomheder 11.000 datterselskaber i udlandet og leder 1,4 millioner ansatte. Alligevel viser tal fra Lederne, at udlængslen blandt danske ledere er begrænset. Kun ni procent af de ledere, der har konkrete planer om jobskifte, kan forestille sig at fortsætte karrieren i udlandet. I et land med en begrænset talentmasse, er det ikke mange, siger ledelsesrådgiver i Lederne Niels Henriksen.
”Globalisering er ikke et nyt fænomen, og derfor er det overraskende, at der ikke er flere, der tager det ind i deres overvejelser. Det er svært at sige, om vi har nok internationale ledertalenter at tage af. Men man kan i hvert fald sige, at efterspørgslen er stigende,” siger han.
Charterturist eller backpacker?
Det kan være svært at vide, om man er klar til en international karriere, før man har stået på fremmed grund. Ifølge Niels Henriksen handler det meget om, at man skal have en lyst til udfordringen og ikke kun se det som godt for ens karriere. Og så kan man lave en simpel test for sig selv.
”Man kan spørger sig selv, om man er charterturist eller backpacker. En charterturist betaler sig til tryghed og væk fra alt det besværlige, mens en backpacker oftere kommer i uforudsete situationer. Hvis man ikke bryder sig om det uventede, er man formentlig ikke global leder,” siger han.
Samtidig handler det ikke kun om en nysgerrighed over for verden, men i høj grad også over for en selv.
”Man skal være meget bevidst om, hvordan ens ledelsesstil passer til flere forskellige kulturer på samme tid. En meget vigtig kompetence som international leder er evnen til at tilpasse dig hurtigt og ofte,” siger Niels Henriksen.
Stort potentiale I de seneste år har diskussionen i høj grad handlet om, at danske ledere og virksomheder må se at komme på den globale bølge, inden Danmark ender som et frilandsmuseum for kineserne. Men der er også en mere positiv tilgang til den øgede internationalisering. For der ligger et potentiale for danske virksomheder, også selvom man slet ikke ser sig selv som global. Det forklarer Rikke Kristine Nielsen, der i øjeblikket skriver ph.d.-projekt på Copenhagen Business School om globalt mindset hos ledere.
”Vi har en tendens til at se farer frem for mulighederne ved globaliseringen. Det er en skam, for der kan ligge et stort potentiale foran vores fødder, og selv mindre virksomheder kan have gavn af at tænke mere globalt. Det kan være ned i de små detaljer. Hvis man for eksempel har én i virksomheden, der kan et fremmedsprog som kinesisk, vil man også være langt mere tilbøjelig til at tænke på Kina som en mulighed. Det er ofte dér, det starter,” siger hun.
Sprog er en god og billig vej Sprog er i det hele taget en god og nem indgang, hvis man som leder vil tage det første skridt ud i verden. I stedet for dyre kurser med lange navne kan et AOF-kursus i engelsk være den bedste løsning, mener Rikke Kirstine Nielsen.
”Alene det, at man har sproglige kompetencer, gør, at man er mere åben og forfølger nogle muligheder, man ellers ikke ville have forfulgt. Graden af global identitet hænger tydeligt sammen med, hvor mange sprog man taler,” siger hun.
I dag er den globale leder flere ting. Ofte kan man nu operere hjemmefra og lede mange forskellige nationaliteter i flere lande, som regel gennem mail, videokonferencer og telefon. Den type globale leder er i kraftig vækst. Det betyder også, at man som leder skal tænke anderledes omkring kulturforskelle, end man har gjort tidligere. Før har man som regel kun skullet tage stilling til den fremmede kultur, man var udstationeret i. Men når man pludselig skal være leder for flere forskellige kulturer, kan man ikke længere nøjes med at gå på kompromis, når man møder konflikter.
Vær en tydelig leder I stedet handler det snarere om at være en leder med tydelige værdier og en stærk integritet, forklarer Rikke Kirstine Nielsen.
”Det er ofte ældre ledere, der klarer sig bedre med globale udfordringer, da de er mere afklaret omkring, hvem de selv er. Der kommer muligvis flere konflikter, hvis man er en markant person, men det må man leve med. I det hele taget skal den moderne globale leder kunne leve med paradokser, og at nogle konflikter ikke bliver løst. En god global leder skal have en høj tolerancetærskel,” siger hun.
Ellers kan man falde i den fælde, Rikke Kristine Nielsen kalder ”globaliserings-kynikere”. Det er personer, der har haft dårlige oplevelser med en bestemt nationalitet eller befolkningsgruppe og derfor ikke kan slippe en negativ holdning. Hvis det sker, er det på tide at vende hjem eller lave noget andet.
”I interkulturelle sammenhænge er der så mange potentielle problemer, at hvis man ikke har en stor lyst og ser det som en sjov udfordring, får man en svær gang på jord. For der vil altid være mange problemer. Man kan se det ved ægteskaber mellem to kulturer. Her er sandsynligheden for hjerte-kar-sygdomme, vold og misbrug langt større end i par med monokultur. Man kan selvfølgelig ikke sammenligne det direkte, men det er en stor udfordring. Det skal man gøre sig klart,” siger hun.
Udlængslen er der stadig Selvom Jens Brinksten har prøvet det mange gange, vil han gerne ud igen. Han har nydt tilværelsen som global leder i sådan en grad, at han ikke synes, det sværeste er at komme ud. Det er derimod at vende hjem til Danmark:
”Danske virksomheder skal være langt bedre til at forberede hjemkosten. Da jeg kom hjem første gang, troede jeg, at det ville være nemt at få et job. Jeg havde jo alt det, som medierne efterlyste, at samfundet manglede. En rigtig international baggrund, masser af erfaring og ikke mindst viljen til at lykkes og arbejde for det. Men det var svært. Jeg havde ikke noget netværk i Danmark, og det er primært sådan, danske topledere bliver ansat, så det var en svær tid med en lang række skuffelser.”
Han tog en MBA og fik gennem sin uddannelse både opdateret sin viden og et nyt netværk, som gav ham åbningen til en ny karriere i SimCorp A/S.
”Ude har man ofte en større friheds-grad, bemyndigelse og ikke mindst disponibel indkomst og oftere et helt andet socialt liv. Hvorfor der også er mange, der vælger at blive ude, og det kunne jeg måske også finde på, hvis jeg fik det rigtige tilbud. Jeg er i hvert fald på vej ud igen på et eller andet tidspunkt i fremtiden,” siger han.