Nyheder Magasiner Om Magasinet Lederne sites
Print Bookmark and Share

Bekæmp frygten for fyringer


28.02.2012

På flere danske arbejdspladser spreder frygten sig blandt medarbejderne for at miste jobbet. Det kan lederen stoppe med klar kommunikation og ved selv at bevare roen.


I frygt for at blive fyret undgår hver femte 3F’er at brokke sig. Selv hvis de bliver snydt for eksempelvis tillæg. Ingen vil være for besværlig. Men danske ledere skal sørge for, at frygtkulturen ikke får lov at sprede sig, for den kan være giftig, forklarer Arbejdsmiljøkonsulent i Lederne Signe Tønnesen.

”Det kan godt være, at du kan få folk til at løbe hurtigere, når de er bange for at miste deres job. Men det er bare ikke hensigtsmæssigt på langt sigt. For når det bliver gode tider igen, vil folk søge væk fra et sted kontrolleret med frygt,” siger Signe Tønnesen.

Hun opfordrer ledere til at berolige medarbejderne ved, i så vidt muligt omfang, åbent at informere om virksomhedens økonomiske tilstand.

”Medarbejderne er gode til at aflæse især deres nærmeste leders signaler, så det handler om at udstråle, at der er styr på det, og man tager udfordringerne, som de kommer. Hvis du selv ryster i bukserne, smitter det af,” siger hun.

Kilde: Business.dk og Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne