Tekst: Emil Norsker
redaktion@lederne.dkIllustration: Retrorocket
Svære tider kalder på store ledere. Men dagens ledertalenter får måske aldrig chancen for at vise deres potentiale til at klare de udfordringer, der hver dag skrives med stort i aviserne og rimer på krise, kollaps og nogle gange katastrofe.
Verdensøkonomien gisper stadig efter luft i efterdønningerne af finanskrisens lave stød i mellemgulvet, og nu truer nationernes gældskriser med at tage den sidste ilt.
De helt store tabere i det ugennemskuelige økonomiske spil er ungdommen. Virksomhederne er varsomme med nyansættelser af ikke mindst nyuddannede, og selv med de unge, der har et job, er firmaerne mindre tilbøjelige til at videreuddanne og talentudvikle dem, der har lederpotentiale. Overskud og overlevelse er fokus overalt.
Det er dårlig timing i en tid, hvor den store efterkrigsgeneration snart går på pension. For første gang i årtier vil de efterfølgende årgange nemlig være langt mindre i antal, dårligere uddannet og uden de nødvendige egenskaber til at skulle tage over. Det betyder, at der kan opstå en akut kompetence-mangel.
”Det svarer til at have et Superliga-hold, som du er nødt til at fylde med 3. divisionsspillere. Alene fordi du ikke har kvalificerede spillere nok. Det kan være, du kan besætte alle pladser, men du taber hele tiden alligevel,” siger ledelsesrådgiver i Lederne, Michael Uhrenholt.
Vanskeligere karriereforløb Selv hvis krisen blot skulle vise sig at vare få år, kan det have store konsekvenser for de nuværende og kommende unge ledere. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet i en lavkonjunktur, vil have et langt mere snoet og vanskeligt karriereforløb, end deres kolleger har haft under højkonjunkturen.
De vil være længere tid om at komme op i hierarkiet, og deres livsindkomst vil formentlig være lavere. De unge, som har haft held og dygtighed til at komme i job, vil også opleve, at der ikke længere tages samme hensyn som tidligere til deres individuelle udvikling. Men det bør virksomhederne gøre, mener Michael Uhrenholt.
”Der hviler et kæmpe ansvar for talentudviklingen hos firmaerne. Og det skal de dyrke meget mere. Samtidig skal de også sørge for, at de har opgaver, der kan matche de unges evner, hvis de giver efteruddannelse. Det handler om at have et virkeligt velfungerende talentprogram og være helt bevidst om, hvad man gør. Det er altafgørende for virksomhederne og for de unge.”
Enøjet fokus på bundlinjen En af de unge ledere, som har følt sig klemt i virksomhedernes krisestrategi med enøjet fokus på bundlinjen, er 33-årige Anna Krabek. Hun har været selvstændig i modebranchen og senest salgschef for et stort dansk modefirma:
”Vi skabte gode resultater. Men man havde kun fokus på salget, og de glemte, at det også handler om at skabe en sund virksomhed med tilfredse ansatte og udviklingsmuligheder hele vejen rundt.”
Selv om modebranchen lever af at være på forkant, oplevede hun, at krisen tvang hele branchen til kun at tænke, at bare omsætningen var stor nok, skulle det hele nok gå. En alt for kortsigtet strategi, mener Anna Krabek:
”Virksomhederne er ikke længere værdi-baserede, men tal-baserede. Og det skaber ikke særlig gode arbejdsforhold. Man spiller for sikkert og kører folk for hårdt. Derfor er der også en rigtig stor udskiftning i den branche, og det koster virksomhederne endnu mere i den anden ende.”
Nu har hun selv tænkt sig at skifte karriere-kurs og i stedet hjælpe unge, socialt belastede piger i alderen 13-20 år med at få et arbejde eller en uddannelse. Hendes selvvalgte pause fra leder-livsstilen sker dog ikke uden visse bange anelser.
”Jeg frygter da at melde mig ud af en branche, hvor tingene går meget hurtigt, og hvor man nemt bliver hægtet af. Derfor har jeg også valgt at tage en diplomuddannelse sideløbende,” fortæller Anna Krabek.
Flere brancher i ledermangel
Men det er ikke kun de unge, krisen har konsekvenser for. Flere brancher vil opleve dybe modsætninger mellem, hvad de kan tilbyde, og hvad de unge efterspørger. Det kan resultere i akut ledermangel om bare få år. Alene i det offentlige vil anslået næsten halvdelen af alle lederstillinger være ubesat i 2020, og også i detailbranchen og servicesektoren vil det være svært for virksomhederne at rekruttere egnede medarbejdere.
De ledere, der har de rette kompetencer, vil søge mod fag med større prestige og uden de skæve arbejdstider, der ofte er i eksempelvis detailbranchen. Allerede inden krisen skar man hos flere supermarkeder flere ledelsesled over på grund af manglen på egnede unge. Men den strategi har en åbenlys sårbarhed. Hvis det ene led bliver syg eller finder andet arbejde, vil ingen umiddelbart kunne fylde tomrummet, og produktionen vil gå i stå. Med konsekvenser for det enkelte supermarked. Og for samfundsøkonomien.
De unge, der alligevel vælger at være leder for unge ufaglærte i detailbranchen, vil blive mødt af en række store udfordringer, vurderer Michael Uhrenholt:
”Det kan være svært at være leder for en gruppe, som måske ser det som en midlertidig stilling. Vi har generationer af unge, der ikke helt er så vant til at tage hårdt fat, og de kan være en udfordring for enhver leder. Hvis den unge leder så samtidig ikke har den nødvendige ballast og er kommet for sent ind på arbejdsmarkedet, vil han eller hun mangle de nødvendige sociale kompetencer.”
Frustrationerne ulmer
De unges frustrationer over at være holdt uden for arbejdsmarkedet ulmer i de fleste europæiske lande. Og det er ikke kun et spørgsmål om en forkælet generation, der nu for første gang i tilværelsen møder modstand, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. De unge har nemlig i en vis grad gjort, hvad de skulle. Alligevel får de ikke chancen.
”De unge er blevet fortalt en historie, der slet ikke holder vand. De er blevet fortalt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, og de skal skynde sig igennem uddannelsessystemet. Og det har de faktisk gjort. Derfor er de også så frustrerede nu, når det viser sig ikke at passe.”
Billedet i Europa er langtfra ensartet, når det gælder den generelle ungdomsarbejdsløshed, hvor især de ufaglærte er hårdt ramt. Selv i eurozonen er der ekstreme variationer landene i mellem, og problemerne er næsten markeret som med en lineal, hvor problemerne er størst i syd og mindst i nord, forklarer tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen:
”I Spanien, hvor der er omkring 45 procent arbejdsløse unge, er det næsten uden for ens fantasi. Det er et stort problem. Vi ser desværre, at når vi når op i den skala af arbejdsløshed, vil der komme social uro.”
Uddan dig ud af krisen
En vej ud af krisen kan være uddannelse. Både for samfundet og den enkelte. Det koster ikke staten lige så meget i overførselsindkomst at have studerende som arbejdsløse, og samtidig vil arbejdsmarkedet ikke miste de unges produktivitet, som kunne bruges under en højkonjunktur. Men man kan ikke nøjes med uddannelse, hvis man skal være leder. De særlige evner, det kræves, kommer med erfaringer, og at man har den rette personlighed, forklarer Michael Uhrenholt:
”Hvis man som ung gerne vil være leder, skal man tydeliggøre det. Man kan ikke stå og vente på, at verden kommer til én. Man er nødt til at vise, at man gerne vil tage ansvar.”
En af de helt afgørende ting, der kræves for at være leder, er hårdt arbejde. De personer, som de unge skal spejle sig i, har alle lagt mere end 37 timer om ugen for at komme til deres position.
”Du kan ikke have en livsstil, der kun går op i venner, frivilligt arbejde og fritidsfornøjelser. På den måde bliver man ikke topleder. Du skal også være villig til at tage kosten i hånden, selv om du har en lang uddannelse. Du må ikke være krukket. Det handler om tage fat. Men så er der også en chance,” siger Michael Uhrenholt.
Hver femte ung i Europa uden job Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er siden finanskrisen i 2008 steget kraftigt, og samlet set står 21,4 procent af de unge europæere uden arbejde i dag.
I Spanien ser det værst ud, hvor flere end 850.000 spaniere under 25 år er arbejdsløse, hvilket svarer til hele 44,4 procent af alle 15-24-årige. Derefter følger Kroatien og Grækenland, hvor henholdsvis 43,9 og 36,1 procent af de 15-24-årige er arbejdsløse. Holland og Tyskland ligger lavest med en ungdomsarbejdsløshed på henholdsvis 6,9 og 7,9 procent. I 19 af 27 EU-lande er ungdomsarbejdsløsheden på over 20 procent.
Kilde: Eurostat
Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark stiger hurtigt Herhjemme er der 12,7 procent ledige unge. Det er relativt lavt sammenlignet med andre EU-lande, men også i Danmark er den betydeligt højere end arbejdsløsheden for hele arbejdsstyrken, som er på 7,5 procent. I dag er der 59.000 arbejdsløse danskere under 25 år, hvilket er hele 84 procent højere end for tre år siden. Vi er dermed et af de EU-lande, hvor arbejdsløsheden blandt unge procentuelt er steget mest.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge mænd har mistet arbejdet under krisen Siden sommeren 2008 er beskæftigelsen blandt unge danskere mellem 18 og 34 år faldet med 87.000 personer. Faldet i beskæftigelsen blandt de unge har navnligt ramt unge mænd. Af det samlede beskæftigelsesfald blandt unge står mænd således for 51.000 personer, det vil sige næsten 60 procent.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Du kan forsikre dig mod ledighed
Ingen kan vide sig sikker, når det er usikre tider. Det ved de danske ledere, og inden for et år har flere end 2.000 medlemmer af Lederne tegnet Ledernes Tillægsforsikring. De har dermed sikret sig ro i privatøkonomien, hvis de pludselig skulle stå uden job.
Lønsikringen giver dig op til 80 procent af din løn udbetalt, hvis uheldet er ude, og man står bedre, end hvis man blot skulle nøjes med den almindelige dagpengesats.
I alt har over 12.000 af Ledernes medlemmer tegnet forsikringen.
Kilde: Lederne |