Af Tanja Aas, redaktion@lederne.dk
For nyligt har Højesteret på baggrund af behandlingen af tre ankesager fastslået godtgørelsesniveauet for mangelfulde ansættelsesbeviser til 2.500 kroner for mindre mangler, 7.500 kroner for betydningsfulde mangler og maksimalt 25.000 kroner for grove mangler.
Dermed er der kommet klarhed om godtgørelsesniveauerne, og arbejdsgivere risikerer ikke længere at skulle betale op til 100.000 kroner i godtgørelse for forseelsen. Siden en lovændring 2007 har der nemlig ikke været entydig praksis for, hvor meget mangelfulde eller manglende ansættelsesbeviser skulle koste arbejdsgiver, og fra 1997 til 2010 afsagde by- og landsretterne domme med godtgørelsesniveauer fra 1.000 til 100.000 kroner.
Højesterets nye praksis ændrer umiddelbart ikke ved den holdning, der er hos Lederne, mener advokat og faglig leder i Ledernes Medlemsrådgivning Malene Saaby. Her er man nemlig af den opfattelse, at man ikke bør føre retssager udelukkende om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Der er ikke nøjagtige tal på problematikkens omfang, men Malene Saaby vurderer, at flere af Ledernes medlemmer – i lighed med mange andre – har mangelfulde ansættelsesbeviser, der potentielt kan føre til stridigheder om eksempelvis bonus, arbejdstid, arbejdssted og feriefridage.
- Såfremt et mangelfuldt ansættelsesbevis ikke har forårsaget en egentlig tvist, har det pågældende medlem ikke lidt tab eller haft ulemper som følge af manglen – og ingen af parterne har i så fald interesse i en retssag. I praksis har det dog ofte været sådan, at et mangelfuldt ansættelsesbevis har medført en tvist, når sagen når til os, og så har vi selvfølgelig medtaget kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis blandt de øvrige krav, siger Malene Saaby.