Hent som pdf
Resumé
Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, og vi må derfor forvente et stigende antal seniorer på arbejdspladserne. Det påvirker ledelsesopgaven og samspillet mellem generationerne på arbejdspladsen.
Undersøgelsens sætter fokus på omfanget og indholdet af seniorpolitikken i private og offentlige virksomheder samt effekten heraf. Herudover afdækker undersøgelsen lederes holdninger til seniorer på arbejdsmarkedet samt deres vurdering af generelle aldersbetingede kompetencer og styrker i en sammenligning mellem yngre og ældre medarbejdere. Endelig afdækker undersøgelsen, hvilke kriterier ledere lægger vægt på i henholdsvis ansættelses- og afskedigelsessituationen.