Hent som pdf
Resumé
Med udsigt til en stigende del af befolkningen på pension og en rekordlav ledighed, kan en begrænsning af sygefraværet være en vigtig brik i arbejdet med at sikre en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke til at kunne opretholde vores nuværende velfærdsniveau. Sygefraværet svarer til 140.000 helårspersoner eller nogenlunde det samme niveau som antallet af ledige.
Det kan skønnes, at det medfører udgifter til forsørgelse af sygemeldte personer på 35 mia. kroner. En betydelig del af de udgifter betales af virksomhederne. Derudover har virksomhederne indirekte omkostninger ved sygefravær i kraft af mindre produktion og forringet konkurrenceevne.
Disse udgifter lader sig vanskeligt opgøre. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig en række personlige omkostninger i forbindelse med længerevarende sygefravær. Her kan eksempelvis nævnes psykiske problemer, forringede sociale netværk og generel nedsat livskvalitet.
De store omkostninger ved sygefravær må ses som et betydeligt incitament til at nedbringe sygefraværet på de danske virksomheder. Denne undersøgelse fokuserer derfor dels på, hvorledes virksomhederne søger at forebygge et højt sygefravær, dels på hvorledes virksomhederne søger at afhjælpe sygefraværet.
Undersøgelsen fokuserer også på ledernes personlige holdninger til sygefraværet på deres respektive arbejdspladser. Hvorledes opfatter de niveauet for sygefravær, og er det psykiske og fysiske arbejdsmiljø efter deres mening tilfredsstillende på arbejdspladsen? Føler de sig rustet til at foretage fraværssamtaler, og med hvilke tiltag mener de, at sygefraværet kan nedbringes.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i sygefravær og beskæftiger sig derfor ikke med den del af fraværet, der skyldes fravær i forbindelse med barsel og adoption, lige som fravær på barns første sygedag heller ikke er inkluderet i det sygefraværsbegreb, der opereres med i rapporten.
Grundlaget i undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.728 ledere på alle niveauer i offentlige og private virksomheder.