Hent som pdf
Resumé
Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, konflikthåndtering og vanskelige ledelsesmæssige dilemmaer, som de ser ud på offentlige og private arbejdspladser anno 2005. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 1200 repræsentativt udvalgte ledere på alle niveauer. Svarprocenten i undersøgelsen var 45.
Resultaterne viser, at det går godt med det psykiske arbejdsmiljø på et flertal af de danske virksomheder, men også at der er mere end en tredjedel af offentlige og private arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø kun vurderes som ”nogenlunde” eller decideret dårligt.