Kommunale ledere fortjener tillid og ledelsesrum

Den 4. februar skulle der være forældremøde på Holbergskolen i København om mobning. Skolelederen havde besluttet, at det kun var for mødre, og det resulterede i en hektisk politisk debat, hvor flere landspolitikere stod i kø for at gøre sagen til en værdipolitisk sag om ligestilling og integration.

Den politiske indblanding var urimelig. Landspolitikerne har næppe viden om, hvad der skal til for at løse mobningsproblemerne på Holbergskolen. Derfor bør de enten lade være med at blande sig eller have tillid til, at lederen har truffet en vanskelig, men givetvis rigtig beslutning i den givne situation. Den konkrete beslutning om at holde fædrene ude fra mødet blev hverken truffet i blinde eller for at lefle for særlige holdninger, men for ledelsesmæssigt at tage fat på et konkret mobningsproblem på Holbergskolen.

Sagen handlede om tillid og rum til ledelse. Politikere og andre må have tillid til, at skolens leder bedst ved, hvad der er det rigtige i en given situation. Lederen valgte den konkrete løsning, som nogle opfattede som politisk ukorrekt, men som lederen ud fra en praktisk tilgang vurderede var den rigtige. Den vurdering bør man have tillid til og stole på.

Den konkrete sag er et godt eksempel på, at der kan være langt mellem virkelighedens verden og den brede politiske opbakning til afbureaukratisering af den kommunale sektor med mindre kontrol, afskaffelse af unødig afrapportering og politisk indblanding. Skal den kommunale sektor drives mere effektivt, er det ikke nok, at man afskaffer overflødige regler og bureaukrati, hvis man ikke samtidig fra politisk side har det udgangspunkt, at den enkelte decentrale leder er i stand til at træffe den rigtige beslutning i en vanskelig situation. Også selvom man ikke er enig i beslutningen. Det drejer sig altså om at vise tillid til at give ledelsesrum til den enkelte leder.

Lederen af den enkelte kommunale institution – hvad enten det er skolen, plejehjemmet eller børnehaven – vil jo i forvejen blive holdt ansvarlig for sine beslutninger af kommunens administrative ledelse, kommunalpolitikerne, brugerne/borgerne, forældre/pårørende, medarbejderne, medierne og åbenbart også landspolitikerne. Hvis mellemlederen i den private sektor skulle have så mange interessenter at skulle tage hensyn til, hver gang der træffes en beslutning, ville det ikke kun gøre beslutningsprocessen tung og bureaukratisk, men det ville også se skidt for det private erhvervslivs konkurrenceevne.

Det er i høj grad den virkelighed, som mange kommunale ledere er underlagt med en mangfoldighed af interessenter og ”arbejdsgivere”, som alle har en holdning til, hvordan skolen, børnehaven eller plejehjemmet skal ledes. Den store grad af indblanding gør ikke den kommunale sektor mere effektiv eller jobbet som kommunal leder mere attraktivt. Tværtimod gør den det endnu mere vanskeligt at rekruttere de bedst kvalificerede ledertalenter til de kommunale lederstillinger. Mange vælger lederjobbet, fordi man vil påtage sig et ansvar, kunne gøre en forskel og have rum til at træffe de beslutninger, som kan være med til at gøre den forskel. Er albue- og ledelsesrummet der ikke, søger lederne andre græsgange.

Med den store udskiftning, som den kommunale sektor vil opleve de kommende år, når store grupper trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, bliver kampen om de bedste ledertalenter benhård. Skal den kommunale sektor være attraktiv i den konkurrence, kræver det blandt andet, at der er et tydeligt og klart defineret ledelsesrum.

Selvfølgelig vil den enkelte leder skulle stå til ansvar for og kunne forklare sine ledelsesbeslutninger, men en forudsætning herfor er også, at lederen har rum til at lede uden unødig indblanding i den enkelte ledelsesbeslutning fra politisk side. Der er ikke tvivl om, at de mange regler og krav, der stilles til de kommunale ledere, langt fra altid virker efter hensigten. De medfører også, at den enkelte kommunale leder med jævne mellemrum er nødt til bøje eller omgå reglerne for at få tingene til at virke.

Den del har man nu politisk besluttet at gøre op med ved afbureaukratisering af unødige regler, afrapporteringer og dokumentation. Det skal kombineres med, at man fra politisk hold udviser en reel og større tillid til den enkelte lederes beslutninger og dermed skaber et større ledelsesrum. Ellers vil bureaukratiet bestå, og det vil forhindre den fornødne effektivitet og nytænkning i den kommunale sektor.