Uanset om man er den enerådige eller den demokratiske leder, må man kunne tåle at få at vide, at man ikke altid har ret.
Kravene til lederen anno 2009 er ikke til at tage fejl af: han eller hun skal på én gang være karismatisk, stærk, inspirerende og tillidsvækkende – og ikke mindst fremstå som et godt eksempel.
Men i virkelighedens verden er det kun de færreste ledere, der kan opfylde alle kravene i en og samme person. Derfor er forskellige mennesketyper i ledelsen sundt for virksomheden i en dagligdag, hvor der på én gang skal spottes problemer, findes løsninger, analyseres på konsekvenser og udtænkes værdigrundlag. De typiske fire ledertyper skitseres på godt og ondt således:
Den demokratiske leder
Er den mest moderne og fremtidssikrede ledertype. Den demokratiske chef lytter og medinddrager, er god til at uddelegere opgaver og har ikke brug for en piedestal at sidde på.
Han tager de fleste beslutninger i samråd med sine ansatte, og han bakker sine medarbejdere op i deres ønsker om selvledelse. Et langt stykke hen ad vejen fungerer han som faglig sparringspartner og ledelsesmæssig støtte for virksomhedens medarbejdere.
Men han skal også være i stand til at skære igennem og være hård, når de ubehagelige beslutninger skal træffes. Det er nemlig nødvendigt at selv den mest demokratiske og samarbejdsvillige chef tør tage chefkasketten på og tage ansvaret på sine skuldre, når et problem ikke skal løses på et personalemøde.
Blandt de medarbejdere, der har brug for en knivskarp linje uden tvivl om, hvem der træffer beslutningerne, vil denne type måske være lidt for diffus og virke lidt vag
Den ligegyldige leder
Lederen, der i virkeligheden ikke ønsker personaleansvar og ikke tager sit ledelsesansvar alvorligt. Han er begejstret for virksomhedens produkter og resultater, og han er seriøs og grundig med detaljerne. Fagligt kan man ikke sætte en finger på hans præstation, men han har godt af at blive mindet om, at han faktisk er chef for levende mennesker.
Hans fokus er så stift rettet mod resultat og bundlinje, at han glemmer betydningen af bløde begreber som arbejdsklima og medarbejderudvikling. De ansatte under denne type leder kan derfor indimellem glemme, at de overhovedet har en leder – og den følelse kan skabe uro og magtkampe på arbejdspladsen.
I denne gruppe findes ofte den fagligt dygtigste medarbejder, der automatisk er blevet udnævnt til leder, uanset at han måske ikke besidder evnen eller lysten til at lede andre.
Den omklamrende leder
Modsat den ligegyldige leder er den omklamrende leder meget opmærksom på sine medarbejdere. Han ved hele tiden, hvad hver enkelt medarbejder er beskæftiget med, og han er klar til at gribe ind med det samme, hvis en proces – eller en medarbejder – er på vej i den forkerte retning. Han er inde over hver enkelt beslutning i afdelingen – det vil han i hvert fald helst.
Det er netop også ulempen ved at have en omklamrende chef. Meningen er god nok, men hvis han forsøger for meget at være alle steder, og er for opmærksom på den enkelte medarbejder, så er han i virkeligheden ingen steder, og man kan som ansat føle sig overvåget og umyndiggjort.
Hvis medarbejderne ikke får lov til at tage ansvar selv, sker der ingen udvikling, og der opstår risiko for en ond cirkel. Hvis lederen ikke får at vide, hvordan det opfattes, er det svært for ham at lave om.
Den enerådige leder
Den gammeldags ledertype, der sidder bag et stort skrivebord og bestemmer alt. Denne type leder bliver også kaldt Kaj Holger-lederen. Et navn der refererer til DR1’s dramaserie Krøniken, hvor radiofabrikken Bella blev ledet med hård hånd af Kaj Holger.
Hans klare holdning er, at kun han alene ved, hvilke beslutninger der er de korrekte at træffe for virksomheden og medarbejderne. Han er utrolig engageret i sit job og brænder for virksomhedens succes, men han uddelegerer kun meget få opgaver til de ansatte. Denne type leder kan være tung at danse med, og forslag til udvikling skal serveres meget nænsomt – og gerne med alternativer - hvis de skal godkendes af chefen.
Den kommanderende chef er sandsynligvis en uddøende race og har svært ved at fungere i nutidens samfund. De medarbejdertyper, der er i virksomhederne i dag, vil have medindflydelse, ellers gider de ikke at være der.
Det positive ved denne ledertype er, at medarbejderne aldrig er i tvivl om, hvem der bestemmer og lægger strategien. For de medarbejdertyper, der har brug for meget stram styring for at føle sig godt tilpas, vil denne ledelsesform fungere godt.
I vanskelige tider vil denne ledertype i øvrigt have større berettigelse.
Ved alle ledertype gælder det, at hvis man virkelig vil ledelse og gøre det på en ordentlig måde, hvor man inddrager medarbejderne for at få de bedste resultater, så er man også nødt til at kunne få at vide, man ikke altid har ret. - Det er god ledelse i praksis.