Generation Plus har mange navne: Rekordgenerationen, babyboomere, empty nesters, seniorer, det grå guld. Nu springer den ud som ældre – men hvilke ældre!
Den aktuelle uro på finansmarkedet rykker ikke ved, at den store udfordring fremover bliver mangel på arbejdskraft. De nye seniorer er et betydeligt grundlag for Danmarks og danske virksomheders velstand og vækst i de kommende år.
Mange virksomheder har i dag en seniorpolitik, som en del af virksomhedens samlede personalepolitik. Men et at have en seniorpolitik. Noget andet er at omsætte den til en daglig ledelsespraksis, som omfatter hele arbejdspladsen. Det er her, ledelsesopgaven bliver konkret.
En del af holdet
Mange ældre medarbejdere ønsker tid til andet i livet end arbejde og er økonomisk stillet på en måde, så de ikke er afhængige af en arbejdsindtægt. For de medarbejdere er det motivation og engagement, der får dem til at blive nogle år mere på arbejdsmarkedet.
Forudsætningen for at skabe motivation og engagement er, at man føler sig værdsat og anerkendt. Man skal kunne mærke, at man er en del af holdet, og at der er brug for de kompetencer, man har, og de kompetencer skal synliggøres. Den anerkendelse, respekt og synliggørelse skal komme fra nærmeste leder, og samtidig er det vigtigt, at virksomhedens seniorpolitik skaber rammerne herfor.
Virksomhedens seniorpolitik kan med fordel indeholde muligheder for ændrede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid, mentorordninger og andre tilbud, der matcher både virksomhedens og medarbejdernes behov. Men for at få effekt og blive nærværende, skal politikken afspejles i hele virksomheden – fra chef til leder og fra leder til medarbejder, så den bliver en del af virksomhedskulturen.
Det positive valg
Fornuftige muligheder og tilbud til virksomhedens ældre ledere og medarbejdere samt en klar holdning til, at seniorpolitikken skal omsættes til praksis, er forudsætningen for at fastholde dygtige ældre medarbejdere og ledere nogle år længere på arbejdsmarkedet.
Den nye generation af ældre står til gengæld over for helt nye muligheder og valg, som tidligere generationer ikke har haft. Det er positive valg, men også valg, der kræver stillingtagen til dét at være en del af Generation Plus. Hvordan ser fremtidens livsfase ud? Hvordan ønsker jeg at bidrage til samfundet? Hvad er det gode liv? Hvor længe vil jeg fortsætte på arbejdsmarkedet?
Ingen særbehandling
Generation Plus ønsker ikke særbehandling på arbejdsmarkedet. I stedet ønsker de, at arbejdspladserne i højere grad indrettes ud fra deres individuelle behov og ønsker. Det gælder f.eks. med hensyn til arbejdstid, -tempo, -indhold og -tilrettelæggelse. Attraktive job for Generation Plus indeholder bl.a. fleksibilitet og dermed mulighed for nedsat tid og delejobs og mere ferie (uden løn) samt en mere individuel tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdstempo. Adgang til efteruddannelse er i høj kurs, ligesom ekstern sparring er et udtalt ønske.
Balance
Det handler dog ikke kun om, hvad Generation Plus har lyst til. Det handler i lige så høj grad om balancen mellem personlig frihed og samfundsmæssig nødvendighed, og mellem arbejdstagers og arbejdsgivers interesser. Fremtidens medarbejdere – herunder naturligvis også Generation Plus – skal være parate til at håndtere forandringer.
Det kræver blandt andet, at Generation Plus demonstrerer omstillingsparathed, åbenhed over for at påtage sig nye opgaver i dagligdagen og interesse for at tilegne sig ny viden i højere grad end generationerne før dem. Her spiller tilbud om uddannelse og efteruddannelse en afgørende rolle.
Undersøgelser viser, at der potentielt er mange Generation Plus, der vil udskyde deres tilbagetrækning, hvis deres arbejdsplads tilbyder dem tidssvarende rammevilkår. For nok er Generation Plus generelt stærkere rustet end dens forgængere; men Generation Plus er også lige så forskellige som personer i alle andre aldersgrupper.