Gør folkeskoler til selvejende institutioner

Milliarder af kroner, som blandt andet skulle være brugt til vedligeholdelse af skoler, er i stedet anvendt til drift og administration. Det viser en ny analyse, som Danske Byggeri har foretaget, og som flere medier har omtalt på det seneste. Jeg må erkende, at jeg både er overrasket og meget bekymret over, at de danske folkeskoler kæmper en så ulige kamp med kommunernes prioritering.

Skal penge gå til socialområdet og udsatte børn eller vedligeholdelse af skolerne og vejene? Det er det dilemma, de kommunale politikere står med, og egentlig kan man godt forstå, at det som politiker kan være ansvarlig politik at prioritere hjemmeplejen og plejehjemmene, som pressen ofte retter opmærksomheden på, fordi de også mangler resurser.

Men hvis folkeskolen skal være verdens bedste – og det skal den, for vi har brug for, at folkeskolen udklækker superdygtige unge mennesker, der har lyst og evner til at videreuddanne sig – så skal de fysiske rammer for folkeskolen også være i top. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har været ude og foreslå, at folkeskolerne ligesom erhvervsskolerne får et bygningstaksameter, hvormed skolen selv høster hele gevinsten ved at renovere i tide. På den måde ved skolerne præcist, hvor stort et vedligeholdelsesbudget de har reguleret i forhold til elevtallet, hvilket giver skolernes ledelse mulighed for en fornuftig langsigtet vedligeholdelsesplan af skolens bygninger. Som på handelsskoler og tekniske skoler kan bygningstaksameterpengene kun anvendes til renovering og vedligeholdelse af bygningerne.

Måske er tiden endda kommet til at gå skridtet videre og gøre folkeskolerne til selvejende institutioner ligesom erhvervsskolerne og gymnasierne. Det vil også give ledelserne af folkeskolerne det nødvendige planlægningsgrundlag og ledelsesrum, som har været så efterspurgt. Alle rapporter fra både OECD, Undervisningsministeriet og lederforeningerne er enige om, at det er vigtigt at sikre folkeskolens ledere et større ledelsesrum, hvor ledelsen kan træde i karakter og arbejde mere strategisk både pædagogisk og driftsmæssigt.

Med en selvstyreordning som erhvervsskolernes og gymnasiernes vil skolerne kende deres økonomiske rammer gennem faste taksametertilskud til drift, udvikling og vedligeholdelse, og udsvingene i tilskuddene – der gives pr. elev – er overskuelige og forudsigelige, fordi vi kender fødselstallet i kommunerne i de seneste seks år, inden børnene starter i skolen. Med selvejende folkeskoler vil konkurrencen mellem folkeskolerne, både internt og i forhold til friskolerne, styrkes, og det kan måske endda også give nyt liv og være med til at vende flugten fra folkeskolerne.

Nu ved jeg godt, at kommunerne vil kalde forslaget for et indgreb i det kommunale selvstyre. Men i en tid, hvor folkeskolen gennemgår et 360 graders eftersyn, må vi tænke ud af boksen og finde løsninger, der rent faktisk kan sikre verdens bedste folkeskole.