Behov for et nyt ungdomsoprør

Der er en skrigende mangel på arbejdskraft i Danmark. Og manglen vil være der mange år frem – finanskrise eller ej. Manglen skyldes nemlig den ubehagelige kendsgerning, at demografien er imod os; rigtig mange forlader arbejdsmarkedet på grund af alder i de kommende år. Det betyder, at der kommer til at mangle sygeplejersker, læger, hjemmehjælpere og ledere i et omfang, der får den nuværende mangel til at blegne. Hvis vi ikke kan løse problemet, så kan vi ikke få passet de ældre, ventelisterne vil vokse eksplosivt, og undervisningen bliver ringere.

Hvad skal vi gøre ved det? Der er ikke mange ledige at tage af, så det er tvivlsomt, hvor meget samfundet vil få ud af diverse aktiveringsaktiviteter med videre. Arbejdsmarkedskommissionen har peget på efterlønnen. Og her er der meget at komme efter.

Kommissionen foreslår at fremrykke velfærdsforligets indfasning af en højere aldersgrænse for, hvornår man kan gå på efterløn og folkepension fra 2019 til 2009. Det er måske lige drastisk nok. Men en fremrykning til for eksempel 2012 kunne være muligt. Men alle politikere slår syv kors foran sig. De tør ikke røre ved efterlønnen af frygt for vælgernes dom.

I stedet er politikernes svar, at vi alle skal arbejde mere – og det er et synspunkt, de færreste ledere formentlig vil protestere mod. Lederne er jo i forvejen en gruppe, som arbejder mere end de fleste andre grupper på arbejdsmarkedet. Men i bund og grund er det en uholdbar løsning, at alle i det her land, som er under 50 år, skal arbejde mere, for at de, der i dag er over 50, skal have en periode på efterløn og pension, der er tre år længere, end nogen anden generation har haft eller vil få.

Reelt indebærer modellen med, at alle skal arbejde mere, at alle under 50 kommer til at arbejde længere, fordi politikerne ikke tør røre ved de privilegier, som er forbeholdt den generation, der i dag er fyldt 50 år. Det er ikke en ansvarlig løsning. Det er et generationstyveri! Og det ikke første gang, det sker. Den samme aldersgruppe blev voldsomt tilgodeset, dengang arbejdsmarkedsbidraget blev indført.

Derfor har vi brug for et nyt ungdomsoprør. Et oprør der ligesom sidst i 60´erne gør op med eksisterende holdninger og normer. Det er helt i orden, at man politisk vælger at fastholde væsentlige goder. Men man må forvente, at politikerne også anerkender de, problemer valget heraf medfører og kommer med brugbare løsninger herpå. Blot at skyde problemet videre til de næste generationer er ikke ansvarligt.