Ansæt private ledere i det offentlige

I Danmark er der desværre ikke nogen nævneværdig vekselvirkning mellem ansættelse i den private og den offentlige sektor. En praksis som bliver mere og mere udtalt, jo længere man kommer op i ledelseshierarkiet. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i Danmark mister en hel del på den konto.

Selv om mangfoldighed har været på dagsordenen i mange år, og de fleste har indset værdien heraf, når vi taler om køn, alder, uddannelse, etnicitet og så videre, er vi endnu ikke nået til at tillægge det nævneværdig betydning, at en ledergruppe sammensættes, så den afspejler en forskellig sektorbaggrund. Det er ærgerligt, fordi en større grad af vekselvirkning mellem ansættelse af ledere i den offentlige og den private sektor vil være til stor fordel for begge sektorer – og dermed samtidig for velstand og velfærd i Danmark.

Undersøgelsen Det danske Ledelsesbarometer, som Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet foretog i 2008, viste, at lederne i den private og offentlige sektor prioriterer deres ledelsesopgaver forskelligt. Mens lederne i den private sektor primært lægger vægt på kundetilfredshed, effektivisering af arbejdsprocesser samt forbedring af virksomhedens konkurrenceevne, så prioriterer lederne i det offentlige de ”bløde” opgaver, såsom samarbejde, et højt videns- og kompetenceniveau samt arbejdsmiljø og værdiledelse.

Den offentlige sektor har imidlertid igennem de seneste par år gennemgået en kæmpe forandring. Kommunalreformen har vendt op og ned på både arbejdsform og organisationsstruktur, og såvel ledelse som medarbejdere har mange steder været igennem store personlige og arbejdsmæssige udfordringer. Der er kommet et større fokus på effektivitet i de enkelte arbejdsprocesser, og kundens behov er blevet vigtigere. Der er i det hele taget kommet en større forretningsmæssig forståelse i de offentlige institutioner, end tilfældet var tidligere.

Det har også vist sig, at den offentlige leder generelt har fået mere ledelsesansvar. I kraft med, at kommunerne har uddelegeret administration, økonomi og øget ledelsesansvar helt ud til de enkelte ledere i institutionerne, har den enkelte leder fået væsentlig større indflydelse – nogle også på strategisk niveau. Dette ansvar motiverer mange ledere. Disse udfordringer kan en privat virksomhed ikke altid give sine ledere. Her er der ofte flere ledelsesniveauer, og vejen til indflydelse kan være lang.

Til gengæld lever de offentligt ansatte ledere i et politisk miljø, som ofte stiller lederne i et dilemma mellem den politiske dagsorden og borgernes krav og forventninger. Det begrænser alt andet lige ledernes handlefrihed, og det kan virke skræmmende på en leder fra den private sektor.

Mange privatansatte ledere kigger derfor i disse tider på job i den offentlige sektor. Det skyldes ikke blot krisen. Også de ledelsesmæssige udfordringer ligner mere og mere hinanden og synes mere attraktive end tidligere. Derfor bør arbejdsgiverne også være åbne over for andre erfaringer, når der ansættes nye ledere. Den praktiske personaleledelse er selvsagt den samme, men erfaringer fra en anden kultur kan vise sig at være en stor gevinst.