Hvordan er din lederstil? Og er du den rollemodel, som du gerne vil være? Umiddelbart er disse spørgsmål måske ikke blandt dem, man som leder tænker mest over i hverdagen, hvor opgaverne og udfordringerne kommer i en lind strøm. Men en leder – og for den sags skyld alle medarbejdere – bør ind i mellem stoppe op og vurdere, om man nu også er den rollemodel, som man bør og vil være over for medarbejdere, kolleger, ægtefælle, børn og venner.
Det var, hvad jeg gjorde, da jeg for nogen tid siden sammen med et par medarbejdere skulle sætte fokus på lederen som rollemodel. Vores snak drejede sig ikke om højere teoretiske modeller, men om ganske almindelig sund fornuft: Hvordan er det lige, man begår sig i dagligdagen?
Selv kom jeg til at tænke på en situation, hvor jeg holdt ferie for et par år siden, men havde svært ved at koble fra. Så jeg begyndte at tjekke mails hjemmefra, og da jeg først var startet på det, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne møde ind på arbejde – og det gjorde jeg! Jeg havde ingen forestilling om, hvad det kom til at afføde af bemærkninger fra medarbejderne. Jeg ville blot levere arbejdskraft og ledelse, men i medarbejdernes øjne blev jeg en leder, som ikke have styr på livsbalancen. Og der var ingen sammenhæng mellem den måde, jeg ønsker at mine medarbejdere holder ferie på, og hvad jeg selv gjorde. En god intention fra min side blev til ”fiaskoledelse”.
Arbejdet med at sætte fokus på lederen som rollemodel fik mig til at tænke over, hvor lidt der egentlig skal til for at sætte godt personligt lederskab på dagsordenen, når det gælder de egentlig ret banale hverdagsoplevelser. Handlinger, kropssprog, tale og mimik sender rigtig mange bevidste og ubevidste signaler.
Der er mange veje til fiaskoledelse. Jeg kan starte med frokosten. Hvor ofte ser man ikke ledere, der altid sidder med andre fra ledergruppen og spiser frokost, og næsten aldrig gør det med medarbejderne? Eller måske er der ikke tid til frokostpause, så frokosten spises på kontoret – og hvad er der i øvrigt så på tallerkenen? Lederens pauser, for eksempel i forbindelse med frokost, viser, hvordan lederen tager vare på sig selv og hvem han gerne ses med.
Et andet eksempel er at møde halvsløj op på arbejde, som det er praktiseret af mange. Det bliver gjort i den bedste mening i en ofte meget travlt hverdag – men det er ikke et godt signal at sende. Møder lederen halvsløj på arbejde, sender det automatisk et signal om, at det forventes det også, at medarbejderne gør – hvilket harmonerer meget skidt med alt fra sundhed og godt helbred til smittefare.
Det samme gør sig gældende, hvis lederen er flittig på tastaturet og sender e-mails med beskeder og arbejdsopgaver til medarbejderne uden for normal arbejdstid. Det er kun med til at styrke fordommene om, at en leder skal være ”på” hele tiden og stå til rådighed i døgnets 24 timer. Og er det så i øvrigt lederens forventning, at medarbejderne skal svare på mailen i samme tidsrum?
Der er rigtig mange uskrevne regler for, hvordan man som leder skal begå sig for at være en god rollemodel – både i det professionelle og det private liv. Og der er ingen tvivl om, at medarbejdere og omgivelser i højere grad, end lederen ofte selv er klar over, har fokus på positive og negative handlinger, som kan være med til at skabe uklare forventninger, utryghed, dårlig stemning osv.
Den dårlige nyhed er, at fortsætter lederen med at sige én ting og selv gøre noget andet, vil dårligdommene brede sig som ringe i vandet, og resultatet er i værste fald fiaskoledelse. Men den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at ændre en dårlig vane. Selv er jeg blevet langt mere bevidst om, at hvis jeg ønsker, at mine medarbejdere skal passe på sig selv og have en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv, nytter det ikke noget, at deres chef går syg på arbejde, spiser frokost alene og skriver mails døgnet rundt ugens syv dage.
Veje til ”fiaskoledelse”
- Gå syg på arbejde
- Spis frokost alene
- Ansæt din familie og venner
- Tal kun om dig selv
- Tal ned til dine medarbejdere
- Ha´ holdninger til alt
- Arbejd 365 dage om året