Regeringen har fremsat et lovforslag, som skal begrænse virksomhedernes brug af jobklausuler. Udgangspunktet er, at det ikke længere skal være muligt for en arbejdsgiver hemmeligt at indgå aftaler, der begrænser virksomhedens medarbejdere i at få ansættelse i en anden virksomhed. Men lovforslaget er ikke godt nok. Det omfatter nemlig ikke allerede eksisterende jobklausuler.
Ofte går der lang tid mellem, at virksomhederne udfærdiger jobklausuler. Og som lovforslaget er formuleret, kan det betyde, at der givetvis vil gå mange år, før alle jobklausuler kommer frem i lyset. Mange ledere og medarbejdere vil dermed fortsat være omfattet af en jobklausul, som de ikke kender til. Det er en urimelig og illoyal begrænsning af arbejdstagernes jobmuligheder og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Det fremgår ellers af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007, at det ved lov skal sikres, at virksomheder ikke hemmeligt og uden om de ansatte kan indgå jobklausuler, der begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det er svært at se, hvordan regeringen lever op til den intention, når størsteparten af alle jobklausuler netop ikke kommer frem i lyset.
For Ledernes Hovedorganisation er det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomhederne at anvende jobklausuler. Det er en række situationer, hvor det er fornuftigt at anvende jobklausuler i stedet for kunde- eller konkurrenceklausuler. De muligheder skal virksomhederne fortsat have. Men sådanne aftaler skal kun være gyldige, hvis lederen eller medarbejderen, der er omfattet af klausulen, bliver orienteret. Det sikrer lovforslaget – men desværre kun for nye aftaler.
Jobklausuler har eksisteret i mange år, og man kan med rette spørge, hvorfor området nu skal reguleres. Svaret er, at det skal det dels af etiske årsager, dels fordi brugen heraf har fået et ikke ubetydeligt omfang.
I juli måned 2006 afsagde Sø- og Handelsretten dom om, at en fortrolig aftale mellem to virksomheder om forbud mod aktiv rekruttering var overtrådt. Dommen gav anledning til en del debat i medierne. Det kom blandt andet frem, at aftalerne var at finde i større omfang end hidtil antaget og inden for mange forskellige brancher. Det blev forklaret for retten, at der var tale om en standardaftale, der havde været i brug de seneste fem år. Det blev også oplyst, at den pågældende division havde 300 samarbejdspartnere, som alle havde skrevet under på standardkontrakten indeholdende et ansættelsesforbud, der omfattede samtlige medarbejdere hos virksomheden. Anvendelsen af den omtalte klausul havde for den konkrete virksomhed således haft et ikke ubetydeligt omfang.
Der er grund til at formode, at virksomheden ikke var den eneste, der anvendte klausulerne i det omfang. Flere andre store danske virksomheder har efterfølgende oplyst, at de også har anvendt hemmelige aftaler.
Derfor hilser Ledernes Hovedorganisation et lovmæssigt initiativ på området velkommen. Der er behov for at få aftalerne frem i lyset. Det er bare mere end ærgerligt, at et ellers i øvrigt velafbalanceret forslag bliver skæmmet af, at det ikke omfatter alle, der er berørt, og at det derfor vil tage mange år, før vi får alle jobklausuler frem i lyset.