Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Fald i ledighed varsler opsving


11.02.2011

Ledigheden blandt ledere i Danmark fortsætter med at falde. På et år er ledigheden blandt Ledernes medlemmer faldet med 0,9 procentpoint – fra 3,5 procent i februar 2010 til 2,6 procent i januar 2011. Alene den seneste måned – fra december til januar – er ledigheden dalet med 0,2 procentpoint, hvilket i antal svarer til et fald fra 2.527 til 2.357 fuldtidsledige. Og formanden for Lederne Svend Askær vurderer, at det længe ventede opsving i kølvandet på den lange, udmarvende finanskrise nu for alvor er kommet til Danmark.


- En nedgang fra 2,8 til 2,6 procent ledige på én måned lyder måske i sig selv ikke af så meget, men dels har kurven været stabilt nedadgående det seneste års tid, dels har vi hos Lederne i januar kunnet glæde os over at få flere og flere kontrakter fra vores medlemmer ind til gennemgang. Det indikerer mange nyansættelser, fastslår Svend Askær.

Formanden for Lederne er derfor også optimistisk, inden Danmarks Statistik den 3. marts offentliggør arbejdsløshedstallet for januar for hele det danske arbejdsmarked. Ledighedstallet for Lederne plejer således at udvikle sig parallelt med resten af arbejdsmarkedet.
 
Den positive udvikling går hånd i hånd med den vurdering, som 2.758 ledere kom med i en konjunkturundersøgelse, Lederne foretog før jul 2010. Her forudså over halvdelen af de adspurgte ledere, at første halvdel af 2011 ville byde på stigende omsætning, overskud og eksport.
Tre ud af fire vurderede, at der var udsigt til uændret eller stigende beskæftigelse.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne