Det fremgår af den nye lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation.
Det beskedne spring opad på 3,5 procent ligger noget under sidste års opgørelse, hvor ledernes lønstigning var på 4,2 procent.
- Med jævne mellemrum er der påstande fremme om, at ledere og chefer rager til sig og er særdeles dygtige til at sørge for at fylde i egen pengepung, når der skal forhandles løn. Men de nye tal viser, at den antagelse er det rene vrøvl. En lønstigning for lederne, som er mindre end den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet, vidner blandt andet om en stor grad af ansvarlighed hos lederne over for virksomhedernes økonomi, siger formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær.
Ledernes Hovedorganisation har knap 86.500 navne på medlemslisten fra forskellige lederniveauer. Og der er meget stor forskel på, hvor meget – og hvor lidt – lønnen er vokset for de forskellige medlemmer. De administrerende direktørers gage er, noget overraskende, kun steget med 1,1 procent, mellemledernes løn er vokset med 3,8 procent, mens linielederne har oplevet den største lønstigning på 4,4 procent.
Opgjort i kroner tjener en privatansat leder i Danmark i 2007 gennemsnitligt 46.512 kroner om måneden.
- I betragtning af, at langt størstedelen af lederne arbejder mere end 37 timer om ugen og alle har et stort ansvar, synes jeg faktisk, at lønstigningen er for lille sammenlignet med den generelle lønudvikling i Danmark, fastslår Svend Askær.
Han opfordrer derfor virksomhederne til at huske på, at en rimelig årlig lønstigning til lederne kan være et vigtigt incitament til at blive i det job, de bestrider.
- Dygtige, ansvarlige ledere skal plejes med spændende udfordringer og muligheder for at udvikle sig fagligt så vel som personligt – men også en fornuftig løn. Ellers er der en stor sandsynlighed for, at lederne i tider med ledermangel vil søge nyt job, mener Svend Askær.
Opgørelsen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem løncheckens størrelse og det antal ansatte, man har ledelsesansvar for, hvor man bor, hvor gammel man er og hvilken uddannelsesniveau man har. For at få det maksimale økonomiske udbytte af sin lederstatus skal man således være ansat i en virksomhed med flere end 500 ansatte, have ledelsesansvar for over 50 medarbejdere, bo i hovedstadsregionen, være mellem 45 og 49 år og have en lang videregående uddannelse.
Lønstatistikken bygger på oplysninger fra 14.627 af Ledernes medlemmer.
Udvikling i løn for lønmodtagere og ledere i den private sektor 1997-2007:
|
1997-1998 |
1998-1999 |
1999-2000 |
2000-2001 |
2001-2002 |
| Ledere |
4,1% |
4,1% |
4,9% |
4,2% |
3,8% |
| Alle lønmodtagere |
4,4% |
4,0% |
3,4% |
3,9% |
3,7% |
|
2002-2003 |
2003-2004 |
2004-2005 |
2005-2006 |
2006-2007 |
| Ledere |
4,0% |
3,1% |
3,0% |
4,2% |
3,5% |
Alle lønmodtagere |
3,7% |
3,1% |
2,9% |
3,2% |
4,3% |
Yderligere oplysninger:
Svend Askær
Formand
Ledernes Hovedorganisation
Tlf 3283 3283
E-mail sa@lederne.dk
Michael Monty
Pressekonsulent
Ledernes Hovedorganisation
Tlf 3283 3483
E-mail mmo@lederne.dk