Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Hovedjæger taler på Ledelsens Dag


10.08.2006

Det bliver ”hovedjægeren” Dan Meiland, arbejdende bestyrelsesformand for det internationale executive search-firma Egon Zehnder, der bliver hovedtaler på Danmarks største ledelseskonference, Ledelsens Dag, som finder sted den 7. november i Bella Center i København.


Årets hovedtaler har fra hovedkontoret i New York igennem en lang årrække søgt og fundet topchefer og bestyrelsesmedlemmer for verdens største virksomheder. Efter 28 år stopper den danske hovedjæger nu og løfter samtidig på Ledelsens Dag 2006 sløret for, hvordan ledere kommer i betragtning til topjobbene.

Bag arrangementet står igen Ledernes Hovedorganisation, der sidste år samlede næsten 900 private og offentlige ledere fra hele landet til den årligt tilbagevendende begivenhed. Ledernes Hovedorganisation vil i år sætte fokus på karriere og hvordan man udvikler sig som leder.

Ledelsens Dag 2006 rummer 28 forskellige workshops, hvor konferencedeltagerne kan hente ny inspiration inden for forskellige, aktuelle ledelsestemaer - lige fra Muhammed-krisen over Lean til et kig ind i fremtiden: Er der stadig brug for lederen i år 2015?

Det bliver også på Ledelsens Dag 2006, at årets leder i Danmark udpeges. Det sker for femte gang. Sidste år faldt valget på Henning Dyremose, administrerende direktør for TDC. Han fik flest stemmer ved en afstemning på www.lederne.dk. De foregående år er prisen gået til koncernchef Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, Irmas administrerende direktør Alfred Josefsen og nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen.

Kontakt

Peter Mose, pressechef
Ledernes Hovedorganisation
Telefon 3283 3591
Mobil 2428 2498
E-mail pmo@lederne.dk

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne