
Her giver ledelsesforsker Morten Hansen, professor på Berkeley i Californien og på Insead i Frankrig, svaret på, hvad der får nogle virksomheder til at blomstre midt i turbulens, mens andre lider.
- Det er en almindelig udbredt opfattelse, at de bedste ledere, der opererer under stærkt foranderlige forhold, også er mere visionære, risikovillige, kreative og hurtige til at tage afgørende beslutninger. Men sådan er det overhovedet ikke. Til gengæld viste de sig at have tre fællestræk, som forbavsede os meget: De var nærmest fanatisk disciplinerede, meget analyserende og fritænkende og endelig ekstremt paranoide, siger Morten Hansen.