Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Op til 26 uger mere med dagpenge


22.03.2012

Dagpengeperioden bliver forlænget med op til et halvt år for ledige medlemmer, der opbruger dagpengeretten i andet halvår af 2012. Det fremgår af et lovforslag, som Folketinget vedtog den 22. marts.


Lovforslaget udspringer af Finanslovsaftalen for 2012 og skal ses i sammenhæng med den afkortning af dagpengeperioden, der skete med Genopretningsaftalen fra maj 2010. Aftalen betød, at dagpengeperioden blev halveret fra 208 uger inden for seks år til 104 uger inden for tre år.

Det netop vedtagne lovforslag betyder følgende ændringer:

  • Medlemmer, der fik afkortet dagpengeperioden i juli 2010 til 104 uger, kan få op til 26 nye uger. Den samlede dagpengeperiode inklusiv forlængelsen kan dog ikke overstige 208 uger.
  • Medlemmer, der begyndte dagpengeperioden fra og med 1. juli 2010, får yderligere 26 uger med dagpenge.

Forlængelsen gælder kun medlemmer, der mister dagpengeretten i perioden 1. juli til 31. december 2012.

Gælder ændringerne dig?
Ledernes A-kasse skriver altid til et medlem, når der er cirka 17 uger tilbage af dagpengeperioden og vejleder om mulighederne efter udløb af dagpengeperioden. Samtidig vil vi oplyse, om dagpengeperioden kan forlænges.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne