
Ifølge undersøgelsen mener 24 procent af lederne, at det ”i høj grad” vil være vanskeligt at finde en nyt og tilsvarende job, hvis den nuværende arbejdsplads lukker. Knap halvdelen, 47 procent, tror, at det ”i nogen grad” vil være vanskeligt, mens de resterende 29 procent vurderer, at en lukning ikke vil give dem problemer med at sikre sig et nyt, tilsvarende arbejde.
- Selvom der er mange tegn på, at krisen er ved at være overstået, har vi næppe set den sidste virksomhedslukning i Danmark, og derfor er det vigtigt, at lederne løbende sørger for at vedligeholde deres kompetencer, så de ikke står på bar bund, hvis arbejdspladsen pludselig forsvinder. Det handler om uddannelse og netværk, men også om at holde sig orienteret om spændende karrieremuligheder i andre brancher og sektorer, siger analysechef hos Lederne Kim Møller Laursen.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.987 ledere, primært fra den private sektor.