
I en klumme opfordrer hun til at slå koldt vand i blodet, ”når skibet krænger”. Først og fremmest bør man overveje om katastrofen virkelig truer forude eller om det, vi kalder krise, er blevet en permanent tilstand, som medarbejdere og virksomheder må lære at leve og agere i.
- Det er en helt særlig opgave for både ledere og medarbejdere at holde motivationen oppe. Man skal hverken blive offer eller opportunist. Man skal på den ene side ikke lade sig slide ned af en udsigtsløs kamp – og miste lysten, evnen og energien til sit arbejde. Og man skal på den anden side heller ikke bare skynde sig at hoppe over på et nyt skib, når der er søgang eller panik på det gamle, siger Rikke Andreasen.